Hope

Hope er den nyeste orangutang i vores adoptionsprogram og efter en hård start på livet, er hun så småt begyndt at udvikle sig til at være en livsglad og modig orangutang.
 

Fundet i en skovrydning

Den første juni, 2016, fik redningsholdet et opkald fra en mand, som havde fundet en ensom orangutang-unge i et nedbrændt skovområde. Redningsholdet tog straks ud og hentede den lille unge, som viste sig at være en hun-orangutang, der var cirka fire-fem måneder gammel.

Hård start på livet

Straks efter ankomsten til rehabiliteringscenteret Nyaru Menteng, blev der lavet et grundigt lægetjek af ungen. Desværre viste undersøgelsen, at hun var slemt underernæret og kun vejede 2.3 kilo. Desuden havde hun en række sår på hendes torso og hofter, der ved nærmere undersøgelser viste sig at stamme fra kugler, affyret af et luftgevær. Vi frygter således, at hendes første møde med mennesker har været et trist et af slagsen, og at disse mennesker har skudt hendes mor, der er død i forsøget på at redde ungen fra kugleregnen.


Oplæringen er begyndt

Heldigvis er hun med hjælp fra centerets omsorgsfulde personale kommet på højkant igen. I dag er hun en del af rehabiliteringsprogrammet for nødstedte orangutanger, hvor hun lige nu opholder sig i Vuggestuen sammen med de andre orangutang-unger under tre år. Her bliver hun dagligt taget ud til et lille skovområde, hvor hun langsomt kan begynde at udvikle sine evner, så hun en dag kan vende tilbage til regnskoven som en voksen orangutang. 

Hvis du adopterer Hope, er du med til at sikre, at hun kan komme tilbage til regnskoven samtidig med, at du får opdateringer og billeder af hendes udvikling løbende. Sammen kan vi være med til at give hende og andre nødstedte orangutanger nyt håb!
 
 
 

Fakta om Hope

Ankomst: 1. juni 2016

Alder ved ankomst: 4-5 måneder

Hope fik en hård start på livet, hvor hun både er blevet skudt på og mistet sin mor. Heldigvis har det ikke taget livsmodet fra hende, og til trods for den voldsomme start på livet, trives hun i dag i Nyaru Mentengs Vuggestue, hvor hun udvikler sig, skridt for skridt. 


Det får du som adoptant

  • Et adoptionsbevis og et billede af Hope.
  • En opdatering hvert kvartal, hvor du får de seneste nyheder fra Hopes udvikling.
  • De nyeste videoer og billeder med Hope tilsendt.
  • Et månedligt nyhedsbrev hvor du får de seneste nyheder fra Borneo og resultaterne fra arbejdet med at redde den kritisk truede orangutang.

Det gør du som adoptant

  • Din adoption er symbolsk, hvilket vil sige, at du ikke blot hjælper Hope, men også alle de andre orangutanger på centeret.
  • Du redder forældreløse orangutanger og sikrer dem et regnskovshjem, som de kan vende tilbage til.
  • Du støtter driften af verdens største rehabiliteringscenter for orangutanger.
 
 

Galleri med Hope