Da Cilik mødte Mita

06-11-2014

Cilik og Mita er begge unge orangutanger, der er blevet genudsat i det fredede regnskovsområde Bukit Batikap. Midt i sin jagt på eget territorium stødte Cilik ind i Mita, og så var det pludselig ikke så vigtigt at udforske skoven længere.

I august forlod den unge han Cilik sin mor og lillebror for selv at gå på opdagelse i regnskovsområdet Bukit Batikap. Cilik, hans mor og bror blev genudsat i området i november 2013. Både Cilik og hans bror, Riwut, blev født på rehabiliteringscentret Nyaru Menteng, hvor deres mor er opvokset. Da familien blev genudsat, var Cilik klar til at prøve kræfter med et liv for sig selv.

Kysse-knirkelyde og vild adfærd

Monitoringsholdet fulgte den unge han på hans færd i skoven. De noterede sig, at han klarede sig fortrinligt alene. Han havde fart på og var på jagt efter sit eget territorium. Kom monitoringsholdet for tæt på, truede han af dem med kysse-knirkelyde og viste ægte vild orangutang-adfærd. Alligevel var han nysgerrig nok til at følge monitoreringsholdet i en periode - lige indtil han stødte ind i Mita.

UADSKILLELIGE

Da Cilik mødte Mita i skoven, glemte han alt om monitoringshold og Cilik og Mita i trætoppene løsrivelsesproces. De to blev ganske udadskillelige. Monitoreringsholdet har på respektfuld afstand set dem lege i trækronerne og dele mad. En dag sad de to orangutanger dybt optaget af at undersøge noget, måske en sten eller et stykke træ. I hvert fald var de begge helt opslugt.

Leg i vand

Cilik og Mita leger i Joloi-floden Monitoreringsholdet fulgte efter Cilik og Mita til Joloi-floden, der skærer sig igennem Bukit Batikap. Der skal meget til, før orangutangerne forsøger sig med at lege i vand, men på en varm dag kan det virke tillokkende. Mita tog et par skridt ud i floden, mens Cilik betragtede hende. Da Cilik endelig fik taget mod til sig og fulgte efter, forlod Mita ham alene i floden og kravlede op på land. Cilik fik travlt med at komme tilbage på bredden igen.

Måtte efterlade turtelduerne alene

Mita og Cilik i dyb koncentration Monitoreringsholdet kunne have fulgt det glade par i mange flere dage, men der er jo mange andre genudsatte orangutanger at holde øje med. De blev nødt til at efterlade de de to turtelduer alene. Det bliver spændende at se, hvad der kommer ud af mødet mellem Cilik og Mita.

Læs mere om monitoreringsholdet >>

Læs mere om genudsætningerne >>

Læs hvilke orangutanger, der er blevet genudsat i Bukit Batikap >>



Twitter

RED ORANGUTANGEN PÅ TWITTER