Klimaforandringerne vil påvirke orangutangernes hjem

20-12-2016

Indonesien er et af de lande i verden, der udleder mest CO2 - desværre påvirker CO2-udledningen orangutangerne både nu og i fremtiden. En ny rapport fra FN viser, at klimaforandringerne kombineret med afskovningen, kan reducere orangutangernes levesteder på Borneo med op til 68-81% inden 2080.

Globale klimaforandringer vil påvirke orangutangerne i fremtiden. Det fastslår en ny rapport fra UNEP (United Nations Environment Program) der undersøger, hvorledes en global opvarmning på mellem to og tre grader vil påvirke orangutangerne på Borneo. Rapporten finder, at klimaforandringerne kan forårsage op til 15% øget nedbør og kombineret med den nuværende afskovning vil det betyde, at kun 83.000 km2 regnskov på Borneo (svarende til to gange Danmarks størrelse) vil være egnet for orangutanger i 2080.

Indonesien har afgørende rolle

I 2010 dækkede Indonesiens tropiske regnskov et areal som var 22 gange større end Danmark og svarede til 10% af verdens samlede tropiske regnskove. Dertil kommer, at 11% af Borneos regnskove er såkaldte tørvemoser. Disse moser har i tusindvis af år indsamlet organisk materiale og indeholder op til 20 gange mere CO2 end normale regnskove. Når Borneos regnskove forsvinder, påvirker det både orangutangerne direkte – gennem skovrydning – og indirekte – gennem udledning af CO2, der ændrer jordens klima og dermed reducerer de områder som er egnet til at være orangutangernes levesteder.

I år har skovbrande og skovrydning fået Indonesien til at kravle op fra at være verdens sjette største CO2-udleder til verdens fjerdestørste i 2015. Under dette års skovbrande oversteg Indonesiens udledning USA’s og alene dette års udledning, som følge af skovbrandene i løbet af september og oktober, oversteg industrigiganten Tysklands samlede årlige CO2-udledning. Derfor har Indonesien en nøglerolle i de kommende forhandlinger, da deres regnskov skal reddes. Læs om skovbrandenes nuværende situation på Borneo >>

Modstridende udmeldinger fra regeringen

I 2009 lovede Indonesien at reducere deres CO2-udledning med 26% inden 2020, og med helt op til 41%, hvis de fik den nødvendige internationale bistand. Størstedelen af denne besparelse skulle komme fra skov- og tørvemosebevaring, men til trods for massiv støtte fra Norge og at regnskovsområder 10 gange større end Danmark er beskyttet, er skovrydningen i andre områder fortsat med massiv CO2-udledning til følge. Dette sker bl.a. fordi Indonesiens palmeolieproduktion er gået fra nærmest ingenting i starten af 1990’erne til at producere over 50% af verdens palmeolie. Hvilket bl.a. har betydet, at Indonesien har vedtaget en plan om at udvide palmolieproduktionen, fra et areal svarende til to gange Danmarks størrelse til tre gange Danmarks størrelse inden 2020, selvom det strider mod regeringens officielle målsætning om at reducere deres CO2-udledning med 29% inden 2030.

Det kan betale sig at bevare Indonesiens regnskov

Tidligere er der blevet stillet spørgsmålstegn ved om man kan genskabe regnskoven, men med nye tiltag – som bl.a. Red Orangutangens regnskovsprogram på Borneo – er det muligt. Det er tilmed billigere at gøre.

”Det kan være op til fire gange billigere at genplante tropisk regnskov ift. en dansk bøgeskov, hvis det gøres rigtigt” forklarer Københavns Universitets seniorforsker og tropebiolog, Ida Theilade.

På Borneo er cirka halvdelen af tørvemoserne allerede ødelagt som følge af dræning til landbrug. Ved at blokere vandingskanaler og lede vandet tilbage til tørvemoserne, spares jordes klima for store mængder CO2. Siden 2008 har Red Orangutangen støttet genopretningen af en tørvemose på Borneo.

”Vi er i gang med at genetablere en tørvemose, i et fredet område på størrelse med Fyn. Målet er at genetablere naturen, så vilde orangutanger kan vende tilbage og det kræver, at tørvemosen genetableres” fortæller Claus Staunstrup Nilsson.

Du kan blive SOS Borneo partner og hjælpe med at genetablere Borneos regnskov. Læs mere her >>



Fakta om Mawas’ tørvemoser:

Mawas er et 309.000 hektarer stort område på Borneo, hvor 80% af det er dækket af tropisk tørvemoseskov.

Området har en enestående flora og fauna, da det er et af to steder på jorden, hvor man kan finde et såkaldt ”black-water” flodsystem.

I gennemsnit er tørvemoserne syv meter dybe, men der er tre steder, hvor tørven går længere ned end 14 meters dybde.

Tørvemoser kan lagre helt op til 20 gange mere CO2 end normale regnskove og et estimat lyder på, at hvis Mawas’ tørvemose blev bevaret, så ville det svare til en reduceret udledning af 196.833.000 mt. drivhusgasser, svarende til fire gange Danmarks årlige CO2-udledning.