Velkommen til ø-universitetet

10-04-2015

Universitetslivet på beskyttede øer er den sidste rehabiliteringsfase for Nyaru Mentengs orangutanger, før de er klar til at leve vildt i regnskoven. I alt 25 unge orangutanger begyndte på universitetet i februar og marts 2015. 

Der er meget, unge orangutanger skal lære, før de kan leve alene i regnskoven. Vokser de op i naturen, lærer de det hele af deres mor. Har de – som de fleste af 

Carmen slippes fri på ø-universitet

orangutangerne på Nyaru Menteng – mistet deres mor og deres hjem i regnskoven – må de gennemgå et rehabiliteringsforløb, der kan vare op til otte år. På Nyaru Menteng er det sidste skridt i rehabiliteringsforløbet ø-universitetet.

12 nye orangutanger på Bangamat-øen

I øjeblikket råder Nyaru Menteng over tre beskyttede øer: Kaja, Bangamat og Palas. 12 orangutanger fra skovskolen, nemlig Elin, Puput, Geragu, Pak Edi, Megi, Mars, Tubagus, Tuhe, Pluto, Coklat, Otong og Pak Hery blev den 26.-28. februar 2015 transporteret med landsby og båd til Bangamat-øen og sat fri. Antallet af orangutanger på Kaja-øen er nu oppe på 25.

13 nye orangutanger på Kaja-øen

Da den omfattende flytning af orangutangerne til Bangamat-øen var vel overstået,

Nyaru Mentengs teknikere holder øje med, om orangutangerne finder sig til rette

kunne yderligere 13 orangutanger blive flyttet til Kaja-øen. Den 2-4. marts blev Taruna, Indi, Nyiwuh, Zoe, Aulin, Ranensi, Bella, Suma, Carmen, Dancow, Nanda, Kay og Kato kørt og sejlet til øen Kaja. I alt bor der nu 51 orangutanger på Kaja-øen. Den tredje ø, Palas-øen, har 24 beboere.

Snart klar til det frie liv i naturen

På øerne skal orangutangerne vænne sig til at leve uden de mennesker, der har fungeret som reservemødre og undervisere for dem i deres tid i skovskolen. De teknikere, der sejler supplerende føde ud til orangutangerne, holder løbende øje med, hvordan orangutangerne klarer sig. Hvis alt går som forventet, vil de være klar til et liv i naturen efter et fuldt år på øen. Så venter livet i frihed.

 

Se vores video fra dengang orangutangen Nody skulle på ø-universitetet.