Beskyttelse af regnskov og orangutanger

11-12-2014

Red Orangutangen arbejder for at skabe bedre muligheder for orangutangernes overlevelse på den centrale del af Borneo, hvor palmeolieindustrien er i voldsom vækst. Det kræver et stort informationsarbejde – både i forhold til lokalbefolkningen og i forhold til myndigheder og industri.

Central Kalimantan. I denne provins finder du nogle af de sidste orangutanger på

Orangutang i regnskov

Borneo, som stadig lever vildt. Du finder den uundværlige tørvemose, et økosystem, som binder tonsvis CO2 og regulerer vandstanden. Det er også i denne provins, at rehabiliteringscentret Nyaru Menteng ligger. Rehabiliteringscentret er der brug for, fordi Central Kalimantan desværre er den provins på Borneo, hvor mest skov er blevet fældet til fordel for tømmerindustri og palmeolievirksomheder. 78 % af provinsens areal er således udlagt til én eller anden form for industri af de lokale myndigheder.

Konstant pres fra palmeolievirksomheder

Red Orangutangens samarbejdspartner BOS Mawas arbejder i Central

Jhanson Regalino til højre

Kalimantan med udgangspunkt i det nu permanent fredede regnskovsområde Mawas for at beskytte skovene og deres orangutanger. Jhanson Regalino har været ansat i organisationen i 10 år, og han er én af de lokale ildsjæle, der holder fingeren på pulsen ved at færdes i landsbyerne, der ligger i udkanten af Mawas-området. Samfundene her er under et konstant pres fra palmeolievirksomheder, der ikke respekterer den lokale ejendomsret eller forsøger at overtage lokalbefolkningens jord mod en ringe kompensation.

Lokalbefolkningen involveres ikke

Det er ikke kun palmevirksomhederne, der ikke respekterer de lokale samfunds ejendomsret. Der mangler generel anerkendelse af oprindelige folks rettigheder,

Ryddet regnskov

og myndighederne udlodder ofte landområder til palmeolievirksomheder, uden at lokalbefolkningen har givet samtykke eller er blevet informeret om det. Palmeolievirksomhederne holder sig derefter ikke tilbage i forhold til selv at udvide koncessionens grænser. For Jhanson og hans kolleger gælder det om at oplyse landsbyerne om konsekvenserne ved at sælge land til palmeolieindustrien, oplyse dem om deres rettigheder og ikke mindst at støtte dem i at kræve ret til deres eget land. ”De har ingen steder at henvende sig, hvis de ikke ønsker at gå ind på virksomhedernes præmisser”, pointerer Jhanson.

Svært at forsørge sig selv

Jhanson fortæller, hvordan et specifikt lokalsamfund blev lokket til at sælge deres jord til en palmeolievirksomhed. ”De fik at vide, at staten kunne tage deres jord

Kvinder med deres afgrøder

fra dem, hvis den havde ligget ubrugt hen i over tre år”, forklarer han, ”Mange af jordejerne havde ikke dyrket deres jord eller kun dyrket den delvist i en periode, så de tænkte, at det var bedre at sælge end at miste til staten”. Jordejerne kendte ikke til den gældende lovgivning, der stred imod virksomhedens argument, de blev desuden betalt dårligt for jorden, og først efterfølgende blev de klar over konsekvenserne af plantageanlæggelsen. For pesticiderne fra plantagen resulterede i forurening af floderne og havde indflydelse på deres fiskeri, og uden skov eller mulighed for at dyrke ris og gummi på deres jord, blev det svært for dem at forsørge sig selv.

Beskyttelse af tørvemosen

Den manglende respekt for landrettigheder er ét problem, når myndighederne

Ryddet område

giver licens til industri. Et andet problem er, at regeringen ikke tager hensyn til, hvilke områder, der er essentielt vigtige at bevare. Tørvemosen er uundværlig i forhold til det lokale og globale økosystem. Hvis den drænes og afbrændes i forbindelse med plantageanlæggelse, sendes der svimlende mængder C02 op i atmosfæren. BOS Mawas har kortlagt området i og omkring Mawas og må ofte gøre regeringen opmærksom på, at tørvemosen er for dyb til, at det er lovligt at udlægge den til industri.

Orangutangvenlig plantagemodel

Siden 2009 har BOS Mawas i samarbejde med provinsregeringen i Central

Lille landbrug ved Mawas

Kalimantan arbejdet på en Best Management Practice. Det vil sige, at de udvikler en orangutangvenlig model for plantageanlæggelse og drift for i første omgang ét af provinsens største palmeoliefirmaer. Modellen kræver blandt andet at områder, der er udlagt til plantagebrug, først skal undersøges for orangutanger, tørvemose og skov med særlig høj biodiversitet. De områder af skoven, hvor der lever orangutanger, skal bevares og det skal sikres, at orangutangerne her via skovkorridorer kan komme i kontakt med andre bestande og formere sig.

Håndhævelse af kriterier

Udgangspunktet for at orangutanger kan leve sideløbende med, at

Kontoret i Mawas

palmeolieindustrien vokser er, at der tages hensyn til orangutangerne allerede i den allerførste planlægningsfase, ellers er skaden sket. ”Det er anerkendt som en vigtig præmis”, fortæller Jhanson, ”og kriterierne er skrevet ind i RSPOs og også i Indonesian Sustainable Palm Oil’s (ISPO)’s retningslinjer. Problemet er, at virksomhederne ikke tager kriterierne alvorligt i praksis. Vi har brug for, at myndighederne, som udsteder tilladelserne til palmeolieselskaberne, håndhæver retningslinjerne i langt højere grad”.

Skovbevarelse, lokaludvikling og orangutangbevarelse hænger sammen

BOS Mawas er medlem af RSPO og er en stærk ressource i forhold til tekniske inputs. I BOS Mawas har man en stor viden om orangutang-levesteder, reetablering af skov og bevarelse af orangutangbestande i omlagte områder. ”Når de lokale samfund mister deres jord mod en ringe kompensation fra palmeolievirksomhederne, er det set, at de fælder træer i fredet skov og sælger dem for at overleve”, fortæller Jhanson. I BOS Mawas’ arbejde er det tydeligt, at skovbevarelse, lokaludvikling og orangutang-bevarelse hænger tæt sammen, og netop derfor er de en vigtig stemme i arbejdet for at udvikle en bæredygtig palmeolieindustri – både når det handler om at kommunikere med myndigheder, lokalsamfund og industri.


FAKTA

  • Central Kalimantan-provinsen dækker 153.564 km2 og har 2,1 mill. indbyggere.
  • Mawas er et 3.090 km2 stort regnskovsområde, hjem for 3000 vilde orangutanger.
  • Red Orangutangen og BOS Mawas var medvirkende til, at Mawas-området blev fredet permanent i 2013.
  • RSPO står for Round table of Sustainable Palm Oil. Det er en certificering der er udviklet i samarbejde mellem industrien, WWF og andre grønne organisationer. Certificeringen sætter rammer for hensyn til miljø, medarbejdere, brug af sprøjtemidler og sporbarheden af palmeolie.
  • ISPO er det indonesiske modstykke til RSPO og står for Indonesian Sustainable Palm Oil

I 2013 indledte Red Orangutangen et nyt projekt i Mawas, der blandt andet skal sikre oplysning om landrettigheder og give bedre muligheder for bæredygtige indtægtskilder. Læs mere her >>

Læs mere om vores lokaludviklende og regnskovsbevarende arbejde


Twitter

RED ORANGUTANGEN PÅ TWITTER