Andreas på Borneo

14-03-2015

Red Orangutangens praktikant, Andreas, fortæller om den familiefølelse og det engagement, han har mødt hos Red Orangutangens samarbejdspartner på Borneo.

Andreas Jensen er 30 år, uddannet ambulancemand og arbejder til daglig som mellemleder i Forsvaret. Da Red Orangutangen søgte en praktikant til engelskundervisning på Borneo, greb han muligheden for endnu flere udfordringer. I slutningen af februar rejste han til Palangkaraya for at begynde undervisningen af de ansatte i BOS Mawas, som Red Orangutangen samarbejder med. Red Orangutangen har fået lov til at viderebringe hans første spontane hilsen fra Borneo.

prev next

I forgårs ankom jeg til kontoret i Palangkaraya. Jeg blev introduceret for alle de medarbejdere, som var der, hvilket næsten var en fest. Humøret var højt, og alle var meget glade for at møde mig.

Min taktik blev hurtigt lagt, nemlig at forsøge mig med diverse ord på gebrokkent indonesisk. Det virkede: Der var hurtigt en god stemning og masser af latter på kontoret.

Der var en masse praktikaliteter, som skulle ordnes: et sted at bo, transportmiddel, ansøgning om kørekort osv. Derudover aftalte vi at holde et møde dagen efter, hvor vi samlede hele ‘klassen’ og skulle snakke om skema, forventninger og det faglige niveau.

Dagen efter startede vi med mødet, som hurtigt tog fart. Vi fandt hurtigt frem til, at det ville passe med 2 timers undervisning hver dag. Om det bliver for meget ved siden af deres almindelige arbejde i felten, må tiden vise. Men som de selv sagde, så ER engelsk vigtigt for dem.

Dernæst måtte vi finde frem til, HVAD de skulle bruge af undervisning. Hurtigt blev det klart, at det ikke var den klassiske skole-engelsk de havde behov for. De eftersøgte noget væsentligt mere fag-teknisk - hvilket jeg kun ser som spændende udfordring.

Jeg føler mig hurtigt som en del af familien hernede, det er en speciel fornemmelse efter så kort tid. Alle hernede er hver i sær unikke, men ingen tvivl om, at det samtidig er som en stor familie.

Det er selvfølgelig en lidt speciel situation, at jeg ikke snakker Indonesisk og at de ansatte ikke taler engelsk. Men jeg vil nu sige, at det hele er startet rigtig godt. Jeg har holdt min første lektion, og folk var MEGET engagerede, humøret var højt og de ytrede, at det var virkelig givende for dem.

Personligt er jeg selv godt i gang med at opbygge og udvide mit indonesiske ordforråd, og trods det at min hukommelse er kommet på noget af en prøve, har jeg allerede lært alle navnene på de ansatte på BOS Mawas-kontoret. Vi har snakket om alt lige fra problematikkerne med skovbrandene i Mawas-området til de sprogligere barrierer medarbejderne har på engelsk.

Denny, projektlederen på rehabiliteringscentret Nyaru Menteng, var forbi og viste mig en video, som teamet havde lavet om rehabiliteringen af orangutanger i sidste uge, og som jeg kunne mærke rørte dem meget. Som Denny sagde: “This is where it all makes sense”.

Ret aktuelt er ordene "Jam Karet" (elastik-tid) og “Hujan" (Regn) begge ting som fylder meget hernede i tiden. Og så har teamet vist givet mig øgenavnet “Guru” (lærer) som jeg lige skal vænne mig til. :-)

Nå, men jeg håber i har det godt derhjemme i ‘varmen’ ;-)

Mvh.

Andreas

Red Orangutangen samarbejder med BOS Mawas omkring regnskovsbevarelse og lokaludvikling i det fredede område Mawas, der er hjem for 3000 vilde orangutanger. 

 

Twitter

RED ORANGUTANGEN PÅ TWITTER