Regnskoven længe leve!

18-03-2015

I anledning af FN's internationale skovdag den 21. marts hylder vi Borneos regnskov. En skov, der har eksisteret i over 80 millioner år.

At besøge en regnskov er en overvældende oplevelse, der næsten ikke kan beskrives – Både luftfugtigheden, den infernalske larm fra insekter, aber og fugle og de op til 50 meter høje træer kan gøre selv den mest hårdføre naturentusiast svimmel! Det samme kan tanken om regnskovens alder. Nogle steder på Borneo har skoven knejset i 80 millioner år (det er 65 millioner år siden, at dinosauerne uddøde!). Istiden nåede aldrig denne del af kloden, og regnskoven her er noget af verdens ældste.

Orangutanger, næsehorn og malajbjørne

Orangutangerne, verdens største trælevende pattedyr, lever kun i regnskovens trækroner på Sumatra og Borneo. Her udgør de store menneskeaber en lille del af en ufattelig artsrigdom. Næsehornsfugle, sølvlaguner, båndvaraner, gibbonaber, næseaber, næsehorn og asiatiske elefanter lever side om side med noget så kuriøst som flyvende slanger, flyvende øgler, flyvende egern og de smukke malajbjørne med deres karakteristiske halsmykkelignende aftegning på brystet. Mange af disse dyrearter findes ikke andre steder i verden.

Tørv som kulstofdepot

Når du bevæger dig en europæisk løvskov, kan du være heldig at møde 10-15 træsorter på 1,5 hektar, mens der i regnskoven på Borneo findes op til 240 træarter. Tørvemoseskoven er karakteristisk for Borneo, og dækker i dag op til 11% af øens areal. Efter klimatopmødet på Bali i 2007 har tørvemoseskoven fået ekstra ekstra opmærksomhed. Den vandholdige tørv, der består af gammelt formuldet plantemateriale er nemlig fuld af kulstof, der frigives som CO2, hvis tørven drænes eller ryddes. Orangutangerne trives i den frodige tørvemoseskov og i de lavtliggende skovområder, hvor der findes præcis den slags føde, de har brug for.

Globalisering og efterspørgsel

Desværre er lavlandsområderne også de områder, hvor der findes det ædleste, hårde træ, som tømmervirksomheder og feinschmeckere i resten af verden elsker. Borneos regnskove har igennem tusindvis af år været hjem for menneskestammer, der har levet af det bytte, de kunne nedlægge og den føde, de kunne finde i skoven. I takt med globaliseringen og den dertilhørende globale efterspørgsmål på skovens goder, er mere og mere af Borneos regnskov blevet ødelagt. 70 % af de lavtliggende skovområder, som orangutangerne og elefanterne foretrækker, er forsvundet.

Palmeolien

Eet er det ædle træ, noget andet er de store arealers landsbrugspotentiale kombineret med det tropiske klima. Siden 2000 er palmeolieindustrien eksploderet på Borneo. Hvor tømmerhugsten lod en en del af det unikke økosystem stå tilbage, omdanner den konventionelle palmeolieindustri næsehornenes, flyveegnernes og malajbjørnenes hjem til snorlige plantager, der bund og grund er en grøn ørken uden nogen form for biodiversitet. Palmeolieindustrien behøver ikke at koste regnskov, der er masser af arealer, der allerede er ryddede. Men fordi de lavtliggende områders ædeltræ har kunnet finansiere omkostningerne ved plantageanlæggelsen, har det ikke kunnet betale sig ikke at fælde ny skov.

Artsrigdom og værdi

To tredjedele af Borneos regnskov står stadig, knejsende på den ufremkommelige midte af øen med den artsrigdom, som de færreste kan forestille sig. Men de seneste 30 år har vi mistet en tredjedel af den skov, som det tog op til 80 millioner år at udvikle. Og rydningen fortsætter, mens du læser denne artikel. I anledning af FN’s skovdag den 21. marts kan vi stoppe op og tænke på, hvilken værdi de sidste to tredjedele har for os, og hvordan vi kan bidrage til, at den regnskov, der overlevede dinosauerne ikke bukker under for os.

Læs Red Orangutangens regnskovsbevarende arbejde >>


Vil du hjælpe Red Orangutangen med at beskytte Borneos regnskov? Sms SKOV til 1999, så støtter du vores skovpatruljer med 100 kroner (+alm. sms-takst. Der er ingen fortrydelsesret på donationen, og du kan efterfølgende blive ringet op af Red Orangutangen)