Lykkelige Lykke flytter på Ø-universitet

18-04-2017

12 orangutanger er blevet rykket fra Nyaru Mentengs Skovskole og over på det nye Ø-universitet, Salat Island, hvor de lever i regnskoven, næsten uden menneskelig kontakt. En af orangutangerne er Lykke, som du måske kender fra DR1’s dokumentar ”Kvinden med aberne”.

Sidste år sikrede vores indonesiske samarbejdspartner, BOS Foundation, et 1.434 hektar stort regnskovsområde på en ø, kaldet Salat Island. I første omgang satte vi 12 orangutanger ud på øen i efteråret, heriblandt orangutangen Nita. Disse orangutanger har nydt den store frihed, og bekræftet os i, at øen er særdeles egnet til orangutangerne. Derfor sætter vi nu yderligere 12 rehabiliterede orangutanger ud på øen, og planen er, at cirka 100 orangutanger skal flyttes fra Nyaru Menteng og ud i regnskoven på øen, inden året er omme.

Lykke er blandt de genudsatte

En af de genudsatte orangutanger er en lille orangutang-unge, der var med i DR1’s dokumentar ”Kvinden med aberne” fra 2011. Denne søde unge (Lykke) havde dog en tragisk forhistorie, da hendes mor desværre ikke kunne give hende mælk efter de sammen var blevet reddet.

Derfor måtte babysitterne passe Lykke, mens moren blev genudsat i et beskyttet regnskovsområde tre måneder efter. 

Lykke er en yderst intelligent orangutang

I løbet af hendes rehabiliteringsforløb i Skovskolen, har hun vist, at hun er en meget snedig og intelligent orangutang. Disse egenskaber kombineret med et blidt temperament har gjort hende yderst populær bland passere såvel som orangutangerne. Og det er hun god til at udnytte, så hun som regel får det, som hun ønsker. I dag er hun 13 år gammel, og hun har allerede i løbet af den første uge på Salat Island vist, at hun har særdeles veludviklede færdigheder, og at hun nok skal komme til at nyde friheden i regnskoven.

Du kan være med til at hjælpe orangutang-unger som Lykke og give dem en ny chance i livet. Adoptér en orangutang, og følg den på dens rejse tilbage til regnskoven. Læs mere her


Hvis en voksen orangutang bliver fanget i en skovbrand eller i en oliepalmeplantage, så translokerer vi den med det samme til et regnskovsområde, hvor den kan leve uforstyrret. I 2016 lavede vi 78 af disse translokeringer.