Indonesien har afgørende rolle til COP21

26-11-2015

I løbet af de næste par uger vil verdens fokus være rettet mod Paris. Her vil verdens ledere samles og diskutere, hvorledes man kan reducere vores CO2-udledning. Indonesiens regnskove er af afgørende betydning for at nå dette mål.

Siden skuffelsen i København under COP15, hvor mange havde forventet en ny bindende aftale, har det været småt med optimismen på det internationale plan. Op til COP21 igangsættelse, den 30. November, spirer optimismen imidlertid igen og mange forventer, at landene i Paris kan finde sammen om en ny aftale, inden mødet slutter den 11. december. Optimismen bunder bl.a. i, at flere udviklingslande, såsom Mexico, Kina og Brasilien, er begyndt at vedtage deres egne mål for at reducere deres CO2-udledning.

Indonesien har afgørende rolle

I 2010 dækkede Indonesiens tropiske regnskov et areal som var 22 gange større end Danmark og svarede til 10% af verdens samlede tropiske regnskove. Dertil kommer, at 11% af Borneos regnskove er såkaldte tørvemoser. Disse moser har i tusindvis af år indsamlet organisk materiale og indeholder op til 20 gange mere CO2 end normale regnskove. Det vil derfor være en klimakatastrofe af de helt store, hvis disse skove forsvinder.

I år har skovbrande og skovrydning fået Indonesien til at kravle op fra at være verdens sjette største CO2-udleder til verdens fjerdestørste i 2015. Under dette års skovbrande oversteg Indonesiens udledning USA’s og alene dette års udledning, som følge af skovbrandene i løbet af september og oktober, oversteg industrigiganten Tysklands samlede årlige CO2-udledning. Derfor har Indonesien en nøglerolle i de kommende forhandlinger, da deres regnskov skal reddes. Læs om skovbrandenes nuværende situation på Borneo >>

I 2009 lovede Indonesien at reducere deres CO2-udledning med 26% inden 2020, og med helt op til 41%, hvis de fik den nødvendige internationale bistand. Størstedelen af denne besparelse skulle komme fra skov- og tørvemosebevaring, men til trods for massiv støtte fra Norge og at regnskovsområder 10 gange større end Danmark er beskyttet, er skovrydningen i andre områder fortsat med massiv CO2-udledning til følge. Derfor venter verdenssamfundet i spænding på, hvorledes Indonesien har tænkt sig at nå disse ambitiøse mål, og som de efter sigende skulle komme med et forslag til, under dette års COP21 møde.

Fire knaster i de internationale forhandlinger

Samlet set, er der fire store klimaknaster i dette års forhandlinger, som kan spænde ben for en bindende aftale.

Finansiering – I-landene har lovet udviklingslandene 100 mia. US dollars per år fra 2020 af og frem. Disse penge skal finansiere en grøn omstilling, men ifølge u-landene løber i-landene fra deres løfter, og de vil derfor have mere af finansieringen her og nu.

Langsigtet reduktionsmål – Op til COP21 melder alle verdens lande deres frivillige mål ind, men nogle, herunder EU, vil have sat et bindende mål for verdens samlede udledning af drivhusgasser.

Rammeaftalen – Hvordan de enkelte lande fremover skal rapportere deres fremskridt, er der stor uenighed om. Af løsninger diskuteres der bl.a. om FN skal have lov til at monitorere enkelte landes udvikling, noget som Kina dog er imod.

Ret og pligt – I-landene har stået for størstedelen af den hidtige udledning af drivhusgasser. Derfor ønsker u-landende, at i-landene fortsat skal trække det største læs til trods for, at nogle u-landes udledning i dag er ligeså stor som i-landenes.

Hvad håber Red Orangutangen på?

Red Orangutangen arbejder med at bevare og genplante Borneos regnskove og orangutangernes sidste hjem. Derfor håber vi på, at en kommende aftale er ambitiøs med at reducere verdens samlede CO2-udledning, vil forpligte udviklingslande, såsom Indonesien, til at reducere deres udledning af drivhusgasser og en bedre finansieringsmekanisme, der giver Indonesien et bedre incitament til at bevare Borneos unikke regnskov og som leverer de lovede penge fra de industrielle lande.

Læs mere om Red Orangutangens skovarbejde her >>



Vidste du at det genudsættelsesprogram Red Orangutangen støtter, er verdens bedste? Siden 2012 har vi genudsat 191 orangutanger og af disse har 92 procent af orangutangerne overlevet omstillingen fra rehabiliseringscentrene til regnskoven.

Læs mere om Red Orangutangens arbejde >>



COP highlights

1992: Det internationale samfund vedtager, at der skal laves en global klimaaftale.

2005: Kyoto-protokollen bliver vedtaget med bindene mål for de fleste i-lande (minus USA)

2008: Kyoto-protokollen træder i kraft

2009: COP15 i København medfører ikke udarbejdelsen af en ny aftale

2012: Kyoto-protokollen løber ud, uden en ny aftale er klar

30/11 – 11/12 2015: COP21 i Paris