Andreas drøm lever videre

28-11-2016

Jeg har altid været meget betaget af orangutangen. Hver gang jeg kigger på den føler jeg glæde og varme. Dens store øjne og dens orange oplysende farve drager en mod den. Og den minder så meget om et menneske, faktisk deler den hele 97 procent dna med mennesket, derfor føler jeg, at man kan forstå den bedre end andre dyr. Den er også et meget intelligent dyr, der både føler sorg og glæde. Men det mest forfærdelige er, at de er ved at uddø.

Da jeg var 11 år, så jeg en reklame fra Red Orangutangen. På banneret stod der ”Du kan for bare 100 kr. om måneden adoptere en orangutang”. Jeg blev helt mundlam og fascineret af tanken. At JEG kunne have en orangutang, og hjælpe den med at komme ud i naturen igen. Jeg var så opsat på, at det ville jeg støtte, så derfor skyndte jeg mig hjem.

Og d. 12 januar 2012 adopterede jeg officielt Miko. Jeg brugte 50 procent af mine lommepenge hver måned på, at det kunne lade sig gøre. Han er den smukkeste orangutang jeg længe har set. Han var lige kommet til rehabiliteringscenteret, Nyaru Menteng. Hans liv begyndte trist, fordi han blev fundet i et bur holdt fanget af mennesker. Da de fandt ham var han nervøs og dehydreret, og med mange sår på hænderne. Men da han havde vænnet sig til omgivelserne og babysitterne på Nyaru Menteng, begyndte hans personlighed at blomstre. 

Dagen efter fortalte jeg alle i min klasse om det her projekt, og mange blev lige så fanget som jeg. Det syntes jeg bare var helt fantastisk, da de har brug for alles støtte og hjælp for at kunne overleve.

Da orangutangforkæmperen Lone Dröscher-Nielsen i 2013 fik udgivet en bog om sig, skulle jeg bare læse den. Og den var ligeså god som jeg havde håbet på. Jeg blev kun mere interesseret af at læse den. Og jeg følte også, at jeg fik en bedre forståelse af det arbejde hun og Red Orangutangen laver, og hvilken betydning det har. D. 20 maj 2013, viste DR en dokumentar om hendes liv, med orangutangerne og sygdomsforløbet hun har været igennem. Og efter jeg havde set den var jeg 100 procent sikker på, at jeg skal ned og se stedet. Og jeg vil gøre alt for at kunne komme ned og arbejde i de omgivelser. Men i denne dokumentar var det selvfølgelig ikke kun de positive sidder der blev vist, de negative skulle også se lyset.

Når regneskoven omdannes til palmeolieplantager, mister orangutangen dens levested. Så palmeolie er orangutangens største trussel. Udover det, udledes der store mængde CO2 i atmosfæren, som i tusinder af år har været oplagret i træerne og jordbunden. Palmeolie findes i mange af dagligdagens produkter såsom shampoo, sæbe, chokolade og færdigretter. Jeg mener det er vigtigt, at vi gør noget, så jeg har valgt at stoppe med at spise Nutella. Den helt store forskel gør det nok ikke, men man skal jo starte et sted.

Der er mange der spørger mig, hvorfor jeg vælger at støtte det her i stedet for f.eks. forskning i kræft. Jeg mener, at det er vores ansvar at hjælpe orangutangen, da det var mennesket som har gjort den til en truet art. Hvis vi bliver ved med at tænke egocentreret – kun tænker på os selv - så er det snart ikke flere dyr tilbage på jorden, udover os.

Skrevet af Andrea Stenmann

Læs mere om Miko her >>

Andrea har i løbet af uge 47, 2016, været i erhvervspraktik hos Red Orangutangen, hvor hun har hjulpet os med mange ting. Heriblandt har hun fået stillet opgaven om at beskrive hendes forhold til orangutangerne. Fra Red Orangutangen skal der lyde en stor tak for hendes indsats og hendes interesse i at hjælpe den kritisk truede orangutang på Borneo.



Faktaboks om orangutanger:

Levesteder: Orangutangen lever kun på Sumatra og Borneo, og er den eneste menneskeabe, der lever udenfor Afrika.

Population: Seneste estimat fra 2004 siger 55.000 – det forventes dog at være meget lavere i dag.

Reproduktion: Orangutangen er det pattedyr i verden med længst tid mellem fødsler – mellem 6 og 8 år går der, inden hunnen bliver gravid igen. Dertil kommer, at ungen også er afhængig af moren i op til 6-8 år.

Alder: En vild orangutang kan blive op til 45 år, men i fangenskab helt op til 60 år.

Fragmenteret: Mange af de tilbageværende orangutangpopulationer er fragmenteret og små, hvilket kan medføre indavl og svagere individer.


Miko ankom til Nyaru Menteng den 10. februar 2010 og har siden da været en del af centerets rehabiliteringsprogram, hvor han har haft en rivende udvikling. Læs mere om Red Orangutangens arbejde >>