Romantik i regnskoven

29-03-2017

En overvågningstur i Bukit Batikap gav et glædeligt gensyn med tre små orangutangfamilier, der alle så ud til at nyde det overdådige frugtbord, som Borneos regnskov netop nu byder på.

I den centrale del af Borneo er over 150 af Nyaru Mentengs rehabiliterede orangutanger genudsat i et område kaldet Bukit Batikap. For at sikre os, at de genudsatte orangutanger klarer omstillingen fra livet på centeret til livet i regnskoven, er der en base i regnskoven, hvor et overvågningshold jævnligt tager på ture ud for at se, om de kan finde nogle af de genudsatte orangutanger.

Overvågningsholdet har netop været på en yderst succesfuld tur, hvor de fandt frem til flere af de genudsatte orangutanger. Orangutangerne havde det alle godt, og de så ud som om, at de alle nød årstiden på Borneo, da flere af regnskovens frugttræer netop nu bærer masser af modne frugter.

Orangutangfamilierne nyder frugterne

På grund af det overdådige frugtbord i regnskoven, er orangutangerne venligere stemt overfor hinanden, og kan opholde sig tættere på hinanden uden at der opstår skærmydsler. Derfor kunne overvågningsholdet nå ud til mange af orangutangerne på denne tur. Holdet mødte blandt andet Sumeh og hendes unge Sawung, Cindy med ungen Riwut og Lesta med ungen Lewis. Alle orangutanger, der er blevet genudsat i perioden 2013 til 2015.

De små familier mæskede sig i frugterne fra træerne, mens de klatrede rundt i trætoppene ikke så langt fra hinanden. På et tidspunkt tog Cindy sin unge ned på skovbunden for at vise den, hvordan man finder termitter i gamle træstammer og ved at pille bakken af døde træer. En orangutangmoder og dens unge holder sig sammen i de første otte år af ungens liv. En af grundende til dette er, at en orangutangs diæt består af op til 500 forskellige fødekilder, og det er ikke alle som er lige lette at finde frem til.

Du kan hjælpe arbejdet med at redde den kritisk truede orangutang, ved at adoptere en orangutang her >>


Vidste du at det genudsættelsesprogram Red Orangutangen støtter, er verdens bedste? Siden 2012 er over 250 orangutanger blevet genudsat, og de klarer sig lige så godt i regnskoven som deres vilde kammerater.

Læs mere om Red Orangutangens arbejde >>