Afskovning skaber skovbrande

19-08-2015

Afskovningen af Borneos regnskov sker hurtigere end nogle andre steder i verden. Det påvirker orangutangen og alle andre dyr- og plantearter, og mennesker, som har sit hjem i regnskoven. Afskovningen påvirker også vores klima og øger udslippet af drivhusgasser i atmosfæren, mens rydningen af tørvemoseskoven, skaber en øget risiko for ekstreme skovbrande.


Hvorfor er det vigtigt at bevare regnskoven?

Indonesiens unikke regnskov er livsvigtig for tusindvis af plantearter, dyr og mennesker. Kun få steder på jorden findes så mange arter på et sted. Og mange arter findes kun i Borneos regnskov.

Borneos unikke biodiversitet, skaber et komplekst økosystem, hvor mange dyr og planter er afhængige af hinanden. Selv den oprindelige befolkning, som stadig lever i regnskoven, er afhængig af regnskoven, for at kunne overleve.

Verdens regnskove har også stor betydning for klimaet på resten af kloden. Så længe at tørvemosen, som udgør bunden i store dele af Borneos regnskov, står uberørt, holder den på de enorme mængder drivhusgasser. Men når tørvemosen drænes for vand, frigives drivhusgasserne fra tørvemosen, som frigives i atmosfæren. Hvis tørvemoseskoven udsættes for brand, frigives der endnu flere drivhusgasser. Omkring 17 procent af den globale CO2 udledning, kommer fra fældningen af verdens skove. 


Hvor omfattende er afskovningen?

null

Afskovningen af Indonesiens regnskov har været stigende siden 70’erne. Mellem år 2000 og 2012 blev mere end 6 millioner hektar regnskov fældet, hvilket svarer til et areal på størrelse med halvdelen af England. De seneste år, har Indonesien overhalet 

I perioden 2005-2010 steg afskovningen af Indonesien markant, sammenlignet med den foregående femårsperiode. I 2010 blev der i gennemsnit fældet 2.341 km2 regnskov i Kalimantan. Hvis fældningen af regnskoven forsætter i dette tempo, vil næsten halvdelen af den regnskov, som eksisterede i 2010, være helt forsvundet i 2080. 


Hvorfor fældes regnskoven?

null

Skovrydningen drives i høj grad af en den globale efterspørgsel efter produkter, som palmeolie og træprodukter. Desuden er det blevet gjort lettere af fælde regnskoven, da der i dag er bygget veje ud til de skovområder, som tidligere var svære at nå.

I 1990’erne gennemførte den daværende Indonesiske regering et projekt hvor mere end en halv million hektar tørvemoseskov blev fældet og drænet for vand på det centrale Borneo. Det var en del af ambitionen om, at Indonesien blev selvforsynende med ris gennem dyrkning af tørvemoseskoven. Men projektet, som gik under navnet ”The Mega Rice Project”, var dømt til at mislykkedes og ikke et eneste riskorn blev dyrket. I dag ligger den udtørrede tørvemose, som et stort åbent sår i Borneos landskab og gør det kun lettere for brandene af sprede sig gennem de tørre tørv. 


Hvilke konsekvenser har fældningen af regnskoven?

Problemet er ikke sort/hvidt. Indonesien er et fattigt land og landbrug og industri er med til at skabe økonomisk udvikling. Denne udvikling har en høj pris for såvel plantearter og dyr, som for lokalbefolkningen.

Når regnskoven fældes og tørvemosen drænes for vand, udtørrer tørven. Dette gør tørvemosen ekstra sårbar over for skovbrande, særligt i forbindelse med tørkeperioder og vejrfænomenet El Niño. I takt med at regnskoven er forsvundet, er skovbrandene både steget i antal og styrke. Brandene i 1997 og 1998 var en økonomisk og miljømæssig katastrofe for Indonesien. 3 millioner ha. gik op i røg og ca. en tredjedel af Borneos orangutanger omkom under disse skovbrande.

Fældningen af regnskoven har ikke kun en negativ indflydelse på regnskovens indbyggere og biodiversitet. Når regnskoven fældes påvirkes også lokale og globale økosystemstjenester, som bl.a. vandforsyning. 


Hvad sker der med orangutangerne?

nullNår regnskoven skrumper, får orangutangerne sværere ved at finde mad og tvinges derfor tættere på mennesker og skaber derved flere konflikter. I jagten på at finde mad, søger orangutangerne ind i plantageområderne, som ofte bliver deres død. 

Hvis en voksen orangutang har en unge med sig, sælges den som husdyr på det illegale marked. I nogle af de mere tilgængelige 

regnskovsområder, forekommer der også krybskytteri.

Når regnskove ryddes og plantager etableres bliver orangutangerne skilt fra hinanden,. Orangutangerne har allerede en langsom formeringsevne, men skovrydningen gør den kun endnu langsommere, da de får sværere ved at finde en partner i de spredte områder af regnskov.

Hvert år dør ca. 2.000-3.000 orangutanger når de møder mennesker og de øgede skovbrande er også et stort problem på den nuværende bestand af orangutanger. 


Hvordan kan jeg hjælpe?

Du kan blive SOS Borneo Partner. SOS Borneo er Red Orangutangens regnskovsprogram, der fokuserer på at bevare og genskabe orangutangernes hjem. For hver 50 kroner vi modtager, planter vi et nyt træ. Læs mere her >>

Læs mere om brandbekæmpelse i Mawas-området her >>

Læs mere om hvorfor skovbrandene er et problem her >>

Læs mere om vores skovprogram her >>