Effekten af skovbrande & El Niño

19-08-2015

Afskovning og skovbrande på Borneo har resulteret i, at mere en 80% af orangutangernes naturlige levesteder er forsvundet siden 1990. Skovbrandene er altid opstået naturligt, men på grund af afskovning og udtørring af regnskoven, opstår skovbrandene betydeligt oftere end normalt. 


Inden for 100 år er bestanden af orangutanger blevet reduceret med 80-90%. Et tal, der ikke er overraskende, set i forhold til de 3.000 orangutanger, der hvert år må lade livet, til fordel for store industrier, som palmeolie og tømmer. Siden 1990, er 80% af orangutangernes naturlige levesteder forsvundet grundet afskovning og skovbrande. Skovbrande har altid opstået naturligt, men på grund af afskovning og udtørring af regnskoven, opstår skovbrande langt oftere end normalt.

I årene 1997 og 1998 oplevede Borneo for alvor, hvilke kræfter naturen kan bringe med sig. I denne periode udbrød der skovbrand, af så omfattende karakter, at FN betragtede den, som en af de værste miljøkatastrofer for det 20’ende århundrede. Branden opstod som følge af naturfænomenet El Niño og havde fatale konsekvenser for regnskoven og dets dyreliv. Næsten 12 millioner hektar regnskov nedbrændte, hvilket svarer til næsten 3 gange Danmarks areal og mere end en tredjedel af Borneos vilde orangutanger omkom i denne periode.


Hvad er El Niño?

El Niño er et vejrfænomen, som normalt opstår hvert andet til syvende år i varierende styrke. Fænomenet opstår naturligt i det tropiske Stillehav og er typisk så omfattende, at det også har betydning for vejrforhold kloden rundt.

Under El Niño periode, bliver der vendt op og ned på vind- og vandforholdene i det tropiske Stillehav. Vinden vender og blæser i stedet for øst mod vest, nu fra vest mod øst. Den kraftige vind, presser det varme Stillehavsvand mod øst og skaber derfor ændrede vejrforhold. Nedbøren følger nemlig det varme vand mod øst, hvilket resulterer i stigende nedbør i særligt USA og Peru. Omvendt påvirkes Sydøstasien, med markant koldere vandtemperaturer. Dette har indflydelse på tørsæsonen, der derfor både forlænges og indeholder langt færre regnbyger.

El Niño strækker sig typisk over et år og varierer meget i sin styrke. Sydøstasien og især Borneo/ Indonesien, har været meget udsat som følge af et ”El Niño” år. Særligt i årene 1982-1983 og 1997-1998 oplevede Borneo for alvor, hvordan El Niño skabte store ødelæggelser mod regnskoven og dets dyreliv, som følge af et stort antal skovbrande. I 1997 rakte røgskyerne over 4.000 km væk. 


Hvordan påvirker El Niño regnskoven?

Når en El Niño periode opstår, bliver regnskoven ekstra sårbar over for brand. Den forlængede tørsæson medvirker til, at store områder udtørres. Når et område udtørres i en sådan grad, bliver det letantændeligt over for solens stråler, der bager mod det knastørre træ. Særligt de regnskovsområder, hvor store mængder af regnskov er blevet fældet eller hvor skovbunden er drænet for vand, er ekstremt sårbare over for skovbrand. I Mawas arbejder vores lokale partner på et projekt i samarbejde med NASA, hvor man ved hjælp af satellitovervågning kan forudsige, hvor brandene opstår.

Selvom at en skovbrand efterlader store afbrændte områder, hvor udsigten til grønt liv synes næsten umulig, eksisterer der dog stadig et lille håb. Regnskoven er forbundet i et netværk af floder, dale, tørvemoser og sumpe, der sammen bidrager til et kredsløb af høj biologisk diversitet. Dette gør regnskoven helt unik og i stand til at genskabe sig selv. Ved at genplante træer hjælper vi regnskoven godt på vej til at blive en frodig regnskov igen. De nye træer tiltrækker et dyre- og planteliv så skoven hurtigere vokser op igen.


Hvordan kan jeg hjælpe?

Du kan blive SOS Borneo Partner. SOS Borneo er Red Orangutangens regnskovsprogram, der fokuserer på at bevare og genskabe orangutangernes hjem. For hver 50 kroner vi modtager, planter vi et nyt træ. Læs mere her >>

Læs mere om brandbekæmpelse i Mawas-området her >>

Læs mere om hvorfor skovbrandene er et problem her >>

Læs mere om vores skovprogram her >>