Orangutangens lange rejse tilbage til friheden

08-02-2018

I begyndelsen af november blev 12 orangutanger fra orangutangcentret Nyaru Menteng genudsat. Det var slutningen på en langvarig rejse for orangutangen Nanga, der endelig kunne nyde friheden i regnskoven efter hun var blevet fanget og smuglet til Thailand for over 10 år siden. Red Orangutangen var med på ekspeditionen, og her kommer en førstehåndsbeskrivelse af oplevelsen.

”Det øjeblik hvor buret åbnes og orangutangen Nanga træder ud i regnskoven, er nærmest magisk og de mange års arbejde med hende går op i en højere enhed. Endelig er Nanga dér, hvor hun hører hjemme” fortæller Red Orangutangens direktør Hanne Gürtler, der oplevede det hele fra første række, da hun fik lov til at åbne Nangas bur.

 

Logistisk mareridt

Nanga er sammen med 11 andre orangutanger blevet vurderet klar til at blive genudsat i Bukit Baka Bukit Raya Nationalpark - en frodig regnskov med rige muligheder for at finde føde for de genudsatte orangutanger.

At fragte 12 orangutanger ud til regnskovsområdet, der ligger knap et døgns rejse på hullede veje og lavvandede floder, er imidlertid en logistisk udfordring af de helt store. På grund af varmen starter transporten af orangutangerne først om aftenen. De første 10 timer af ekspeditionen foregår på veje, der er hullede og mudrede og som kun kan forceres i terrængående køretøjer. Vores rejse besværliggøres yderligere af, at det begynder at styrtregne, og at konvojens otte biler skal holde pause hver anden time for at tjekke orangutangernes tilstand.

Midt om natten skal vi ud af bilerne, da vi skal krydse en flod. Regnen øger risikoen for at træer kan have revet sig løst fra bredden og om bord på en meget lille færge med plads til fire biler, kan det være svært at spotte dem i mørket inden det er for sent. Heldigvis støder vi ikke på nogle træer, og vi fortsætter bumpende videre. Klokken lidt i fire om natten når vi frem til en lille landsby, der ligger ud til en flod. Efter at have fået noget ris lægger vi os trætte på gulvplankerne i en hytte, som den lokale høvding har stillet til rådighed for vores genudsættelsesekspedition.

Flodsejlads ind i regnskoven

Efter noget der virker som et par minutter, bliver vi vækket. Solen er stået op kokken seks, og dermed kan vi påbegynde vores sidste del af rejsen. Med forbløffende hurtighed bliver orangutangerne flyttet fra bilerne og over på små motordrevne både, der ikke er mere end en meter brede.

Så snart vi har sat os til rette fræser bådende op ad floden. Den er 10-20 meter bred, men sjældent dybere end en meter til trods for, at regnsæsonen er begyndt. Derfor kræver det stor opmærksomhed fra bådens skipper, der dygtigt undgår døde træer og sten som rager op ad floden. Landskabet, vi passerer, skifter gradvist fra plantager og små landsbyer til uigennemtrængelig regnskov med kæmpemæssige træer, der tårner sig op langs flodbredden. Efter at have sejlet i flere timer gasser skipperen ned, og vi er endelig fremme ved genudsættelsesstedet.

Frihed!

Stemningen skifter med det samme. Det er øjeblikke som dette, der er blevet arbejdet tusindvis af timer for at nå frem til. Orangutangerne er efter flere års arbejde endelig klar til at blive sluppet fri i regnskoven. Deres bure monteres på store bambusstænger, og bæres det sidste stykke op ad skrænten og ind i regnskoven.

Til vores overraskelse får vi lov til at åbne Nangas bur. Efter lidt kyndig rådgivning og formaninger, åbner vi langsomt lågen, og Nanga møver sig hurtigt ud under den og tager et par skridt frem. Her vender hun sig pludseligt om mod os og tager et skridt i vores retning. Efter at have kigget på os et øjeblik, beslutter hun sig dog for at vælge regnskoven og skynder sig hurtigt op i det nærmeste træ.

Her klatrer hun fire-fem meter op, inden hun sætter sig godt til rette for at observere, hvordan hendes orangutang-venner en efter en bliver genudsat i regnskoven. Endelig er de hjemme, hvor de hører til, og hvor de kan bidrage til at skabe en ny orangutang-population i selskab med de 70 andre orangutanger, der allerede er blevet genudsat i nationalparken inden for det seneste år.

 

Drømmen bliver til virkelighed

Efterfølgende sejler vi væk ad floden for at give orangutangerne ro i deres nye omgivelser, og efter kort tid ankommer vi til en midlertidig lejr. Lejren er beregnet til de monitoreringshold, der har base her mellem deres ekspeditioner ude i skoven, hvor de overvåger hvordan de genudsatte orangutanger klarer omstillingen til livet i regnskoven.

Efter en hurtig dukkert i den iskolde flod, dukker den lokale dayak-høvding op i lejren. Han vil give os sin velsignelse for arbejdet med at bevare regnskoven og genetablere orangutangbestanden i nationalparken, som han kan huske hans forfædre fortalte historier om rundt om bålet. Ritualet består i, at han dypper en dusk med grene ned i en skål, fyldt med vand og urter, for derefter at sprøjte vandet på os, alt i mens han messende synger på dayak-sproget. Ceremonien afsluttes med, at han overrækker en machete til repræsentanterne for de udenlandske organisationer som tak for støtten til hans folk.

Efter en ny omgang ris går snakken frem mod aftenen, hvor monitoreringsholdet aflægger deres første rapport om de genudsatte orangutanger. Alle orangutangerne har klaret deres første dag i regnskoven flot, og Nanga er blevet observeret bygge sin første rede inden solnedgangen. Vores senge består af hængekøjer holdt på plads af et par stolper med et myggenet ovenover. Øverst oppe er der lavet et tag af en presenning, der vil kunne tage de værste regnbyger - hvilket heldigvis ikke bliver nødvendigt. 

Da natteroen sænker sig over lejren, liver regnskoven op. En regnskov, hvor orangutanger som Nanga nu kan leve et uforstyrret liv og kun behøve at bekymre sig om at finde nok føde til dem selv og deres unger. Her er hun i sikkerhed, langt væk fra Thailand, bure og afskovningsproblematikker. 

Sammen kan vi sørge for, at orangutangerne får en stemme. Indtil de er i sikkerhed! Du kan støtte arbejdet med at redde nødstedte orangutanger og genudsætte dem ved at adoptere en forældreløs orangutang her >>


Vidste du at det genudsættelsesprogram Red Orangutangen støtter, er verdens bedste? Siden 2012 har BOS Foundation genudsat over 300 orangutanger, og de klarer sig ligeså godt i regnskoven som deres vilde kammerater.

Læs mere om Red Orangutangens arbejde >>


Kom tæt på orangutangerne

Se dokumentar om rehabiliterings- og genudsætningsarbejdet på Nyaru Menteng.

Se flere videoer fra arbejdet med orangutangerne her >>


Nangas hårde livshistorie

Hendes rejse tilbage mod regnskoven begyndte allerede i 2006, da hun sammen med 47 andre orangutanger blev fløjet hjem til Borneo fra Thailand. På dette tidspunkt var Nanga omkring syv år, og hun har formentligt mistet sin moder i en al for tidlig alder til krybskytterne som også tilfangetog hende og smuglede hende til Thailand.

På verdens største rehabiliteringscenter for orangutanger – Nyaru Menteng – der er drevet af Red Orangutangens partnerorganisation BOS Foundation, har hun fået tid til at komme sig over sin traumatiske start på livet, alt i mens hun – skridt for skridt – har udviklet sine færdigheder. I 2009 flyttede hun ud i regnskoven på Ø-universitet, og om det var glæden ved at være tilbage i skoven som fik hormonerne til at stige skal være usagt, men allerede året efter var hun gravid. Hun fødte en lille dreng – Ben i vores adoptionsprogram - den 20. maj, men desværre var hun endnu ikke klar til at passe ham, og personalet blev derfor nødt til at adskille dem. Heldigvis har Ben det i dag godt på centret, og her kan du se en video med ham.