Hannen

Når en hanorangutang begynder at blive voksen i otte-ti-årsalderen udvikler den de karakteristiske kindvalker, som er udstående fedtfolder i ansigtet. Jo større kindvalker des mere populær er hannen blandt hunnerne. Hannerne lever isoleret fra andre hanner, men i mødet med en frugtbar hun, vil hannerne slås om retten til at parre sig med hende.

Kaldet til parring

I parringssæsonen bruger en dominant han sin strubesæk til at udstøde et langstrakt kald (long-call). Kaldet kan høres på en kilometers afstand og skal lokke frugtbare hunner til og skræmme konkurrerende hanner væk. Hunnerne foretrækker de store, tunge dominante hanner med store kindvalker. De mindre dominante og lettere hanner må selv være opsøgende og bruge list, når de skal have fat i en hun. Hannen bliver ved hunnen i nogle dage for at være sikre på, at hun er befrugtet. Derefter vender han tilbage til sit gamle liv i ensomhed.



Lyt til en stor hanorangutans parringskald på denne video fra Tuanan-forskningscentret.