Orangutangens levevis

Orangutangen finder sin føde i træerne, lever mest alene og kan bruge redskaber.

Et liv i trækronerne

Orangutangen er den eneste af de fire store menneskeaber, der lever i træer. I trækronerne undgår orangutangen sine naturlige fjender. Det er også her, højt oppe over jorden, at den finder 90 % af sin føde. Orangutangen spiser frugt, frø og kerner samt termitter, bark og blade. Når solen går ned, bygger orangutangen en rede, som den tilbringer natten i.

Alene i skoven

Orangutanger er kun et delvist socialt dyr i naturen og bruger det meste af sin tid alene. På Borneo lever der gennemsnitligt en eller to orangutanger per kvadratkilometer i regnskoven. Hannerne lever for helt sig selv fra de er cirka otte år. De opsøger kun hunnerne for at parre sig. Hunnerne lever med deres unge og opsøger sjældent andre hunorangutangers selskab. På rehabiliteringscentrene, hvor der er føde nok, udviser orangutangerne social adfærd og tolerer hinandens selskab. 

En opfindsom efteraber

Orangutanger er meget opfindsomme. De bruger redskaber til at få fat i termitter, og de renser tænder med kviste eller tykke græsstrå. De samler regnvand med blade og når det regner bruger de en buket af blade som paraply. Orangutanger er også utrolig lærenemme. Når de er i fangenskab, aflurer de hurtigt menneskers vaner og uvaner. På Nyaru Mentengs beskyttede øer, hvor orangutangerne bor, inden de skal genudsættes i regnskov, har ansatte set orangutanger efterabe lokale fiskere. De forsøger at fange fisk med lange kæppe.



Hvorfor er orangutangen interessant?

 

Der så mange ligheder mellem orangutangen og vores egen art. Ligesom mennesker, er babyorangutangen afhængig af sociale inputs for gradvist at tilegne sig viden om at overleve. Meget af denne viden er kulturel som hos mennesker, dvs. ikke-instinktiv, og den inkluderer brug af redskaber.

Orangutangen er også interessant, fordi der er så stor forskel på dem i forhold til, hvor de kommer fra. Både i forhold til den måde, de lever på og den måde, de er sammen på. Det viser, at orangutangen er god til at tilpasse sig i forhold til det område, hvor den lever. Det betyder også, at hver orangutangbestand er unik og vigtig at redde.

- Carel von Schaik
Primatolog, professor ved Zürich Universitet