Bæredygtige indtægtskilder

Det er svært for småbønderne og fiskerne i udkanten af regnskoven at skaffe føde på bordet. Deres fisk forsvinder på grund af forurening, og deres marker og den skov, de henter føde i, bliver inddraget af staten og udlagt til industri. De fattige indbyggere i landsbyerne bliver lette at få med i illegale aktiviteter som tømmerhugst og minedrift, selvom det forværrer både deres og orangutangernes situation.

Bedre indtægtsmuligheder

Red Orangutangen og den lokale partner støtter landsbyboere i at skabe bedre muligheder for indtægt. Bedre indtægtsmuligheder skal minimere illegale aktiviteter, der ødelægger naturen. Samtidig bliver orangutangens overlevelse koblet sammen med øget velstand. 

Overflødiggjorte mellemmænd

Når landsbyens indbyggere mangler markedsforståelse, er det nemt at falde i hænderne på mellemmænd. Ved hjælp af oplysning, erfaringsudveksling og låne-spare-grupper bliver mellemændene overflødige. Bønderne får langt mere for deres gummi, rattan og fødevarer på markederne, når de ikke skal betale af på store, rentetunge lån hos mellemmænd og selv kan følge varerne igennem.

Udgangspunkt i det eksisterende

I arbejdet med at skabe højere og mere bæredygtig indtægt tager vi altid højde for den måde landsbyen i forvejen skaffer sig føde på og på potentialet i landsbyen. Fisker indbyggerne, støtter vi dem i at lave fiskebrug for at øge bestanden eller i at skabe bedre indtjening på salg af fisk. Det kræver måske, at fiskene bliver forarbejdet på en ny måde, eller at fiskerne lærer markedet for fisk bedre at kende.

Redskaber til nye indtægtskilder

Der er tendens til, at en hel landsby ernærer sig på samme måde. Går gummihøsten dårligt, rammer katastrofen derfor hele landsbyen. Red Orangutangens projekt går derfor også ud på at give landsbyerne redskaber til at sprede deres indtægtskilder ud. Svampeproduktion er et eksempel på en ny indtægtskilde, som der er både marked og forudsætninger for i mange landsbyer.

Studieture

Grundet manglende infrastruktur og manglende ressourcer, er der ingen naturlig udveksling af erfaringer landsbyerne i mellem. Vi arrangerer studiebesøg, så indbyggerne kan se, hvordan andre har skaffet sig bedre indtægt. Kan man se, at et fiskebrug på landjord på afstand af den forurenede flod fungerer i en anden landsby, er det lettere selv at turde investere i én.

Erfaringsudveksling

Red Orangutangen har været med til at etablere landsbygrupper og kvindegrupper. Grupperne mødes for at udveksle erfaringer omkring blandt andet afgrøder, forarbejdning og markedsvilkår. Det er lettere at stå imod både naturens luner og dyre mellemmænd, når man har andre i ryggen, og det er lettere at forhandle en god pris, når man ved, hvad andre får for deres varer.

Låne-spare grupper

Red Orangutangen og den lokale partner, BOS, har haft stor succes med at etablere låne-spare-grupper i landsbyer. Der er blevet afprøvet forskellige former, men de mest effektive låne-sparegrupper findes i landsbyen Timpah i området. Mawas. Her betaler interesserede ind til talsmanden hver måned, og hver måned afgør de sammen, hvilke to-tre personer, der skal have lov at låne den samlede sum til en lav rente. Selv små lån kan gøre en stor forskel for de folk i landsbyen, der gerne vil købe sortiment til en butik, redskaber eller kvæg



 

Små lån gør stor forskel

Mrs. Mika har ved hjælp af små lån på blot 2 år formået at øge sin kiosks omsætning med 350%. Hendes mands indtægt er ikke stabil, og lånet har derfor gjort en stor forskel for familiens økonomi. Læs mere om Mrs. Mika og resultaterne af låne-sparegrupperne >>