Vores arbejde

Red Orangutangen sætter bredt ind for at bevare den kritisk truede orangutang. Inden år 2025 vil 86 procent af orangutangbestanden være forsvundet og det samme gælder for over 60 procent af deres habitat. Hvis fremtidige generationer skal kunne opleve vilde orangutanger, kræver det derfor, at vi hjælper orangutangerne og beskytter deres levesteder nu.

 
 
 

Rehabilitering

Red Orangutangen støtter verdens største rehabiliteringscenter for orangutanger, Nyaru Menteng. Centeret har redningshold, som bl.a. tager ud og redder efterladte orangutangunger. Derudover har det flere rehabiliteringsområder, hvor orangutanger oplæres til at kunne klare sig selv, inden de genudsættes. Siden 2012 er over 300 orangutanger blevet genudsat og nyder livet i Borneos regnskove.

Læs mere om redningsholdet her >>

Læs mere om rehabilitering af orangutanger her >>

Læs mere om genudsættelserne her >>

Regnskovsbevarelse

Red Orangutangen arbejder med at bremse fældningen af Borneos regnskov og genoprette ødelagte skovområder, så orangutanger også i fremtiden har et hjem at vende tilbage til. Derfor har vi oprettet programmet SOS Borneo, der bl.a. støtter fredningsprocesser, uddanner brandpatruljer til bekæmpelse af skovbrande og genplanter ødelagte områder.

Læs mere om SOS Borneo her >>

Lokalsamfundsudvikling

Mennesket trænger i stigende grad ind i områder, hvor orangutangen bor. Derfor er det vigtigt, at inddrage den lokale befolkning i vores arbejde med at redde orangutanger og støtte dem i at finde en bæredygtig levevej, der ikke skader orangutangerne.

Læs mere om vores arbejde med lokalsamfundsudvikling her >>

 

 
 

Vidste du at det genudsættelsesprogram Red Orangutangen støtter, er verdens bedste? Siden 2012 har vi genudsat over 300 orangutanger, og den efterfølgende monitorering viser, at de klarer sig ligeså godt i regnskoven som deres vilde slægtninge.



Lokalt forankret samarbejde

Vores aktiviteter foregår i et tæt samarbejde med Borneo Orangutan Survival Foundation (BOSF), der er den største aktør i Indonesien, når det kommer til orangutangbevarelse.