Pak Midel fortæller

Midel A. Tarung, kaldet Pak Midel, er født i landsbyen Timpah. Timpah ligger i det unikke naturområde Mawas, hvor 3000 orangutanger lever i frodig tørvemoseskov. Minedrift, illegal skovfældning og tidligere naturomlægning har ødelagt meget af økosystemet med store konsekvenser for områdets dyr og mennesker. Pak Midel fortæller:

Jeg er født i Timpah men boede så andre steder. Jeg kom tilbage til Timpah i 1979 og så, at Kapuas-flodens vand var rent og klart. Alt det er nu forandret. Når det er tørtid i dag, er vandet ikke klart mere. Det ligner mælk. Denne forandring er forårsaget af den guldminedrift, der nu finder sted i floden. Naturen har altid været i stand til at give de lokale folk, hvad de ønsker, og de har derfor taget det for givet. Det har resulteret i både skovfældning og minedrift, som har taget hårdt på området og på indkomstmulighederne.

Skov og dyr forsvinder
Skoven er næsten væk og vores områder er præget af megen guldminedrift. Konsekvenserne kan let ses på dyrebestanden. Amwana fisken var tidligere dette områdes stolthed, men nu findes den ikke her mere - kun navnet består. Og andre dyr så som den Røde abe, Hampulan, er også forsvundet fra området Owa Owa abens kalden kan jeg heller ikke høre mere. Og fordi man jager Bakantan-aben er den heller ikke længere i området. Jeg ved ikke, om den er uddød eller om den bare er forsvundet herfra. Det er det samme med skoven. I begyndelsen bestod skoven omkring os af store træer med en diameter på op til to meter.

Skovbrande og minedrift
Skovbrandene i tørtiden er hovedårsagen til skovens ødelæggelse. Jeg kan huske mange store skovbrande. 1982, 1987, 1991 og 1997, men den voldsomste var i 2002. Ødelæggelsen af området skyldes altså ikke kun de lokale aktiviteter. Hovedårsagen til skovens ødelæggelse er skovbrandene, som hærger området i tørtiden. Den minedrift de lokale udfører, finder ofte sted i Kapuas-flodens bifloder. Skoven omkring disse bifloder er normalt mindst berørt af skovbrandene. Fordi skoven her er meget fugtig, ødelægges den ikke på samme måde som andre dele af skoven af skovbrandene. Men fordi der udføres minedrift på netop disse steder ødelægges skoven alligevel. Områderne forvandles til ørken, hvilket er sket ved mange af Kapuas-flodens bifloder rundt om Timpah.

Investoren tager fortjenesten
Folk vælger denne type aktivitet fordi de giver en højere indkomst end mange andre aktiviteter. Men deres indkomst af minedriften er dog stadig begrænset, da de skal give en stor procentdel af deres indtjening til investoren der har lånt dem penge. De skal give en del af deres fortjeneste til ham
Og det er samtidig ham, der køber deres guld til nogle meget lave priser, som han har fastsat. Materialer, benzin og så videre skal også købes af investoren til en høj pris.

Den dårlige økonomiske situation i området er den største grund til at naturen nedbrydes. Hvis den økonomiske situation var anderledes, og de lokale havde den nødvendige viden, ville de ikke ødelægge naturen på den måde med minedrift.

Brug for alternative muligheder
Forbedring af situationen må først og fremmest ske på de lokales initiativ, men der er også brug for assistance fra regeringen og forskellige organisationer. Det vil på den måde være muligt for os at ændre vores situation skridt for skridt og dermed ikke have behov for at drive rovdrift på naturen omkring os.

Forandringerne kan ske ved at fokusere på landbrug og god udførelse af fiskeri, og dermed udvikle økonomiske aktiviteter som er egnet til de evner vi har. Folk i landsbyen er gode til at plante, f.eks. risdyrkning, og til håndarbejde. Sådan en type udvikling kan hjælpe os med at overvinde vores problemer.

Men at stoppe de ødelæggende økonomiske aktiviteter uden alternative muligheder vil være meget svært.

Midel A. Tarung fortalte sin historie til Red Orangutangens projektleder Marie Sigvardt i 2012. Læs artiklen "Små lån gør en stor forskel for regnskovens kvinderom resultaterne af et to-årigt projekt, der har skabt alternative og bæredygtige indtægtskilder i blandt andet Timpah.