Skovskolen

Der går 40-50 orangutanger i selve skovskolen, alle i alderen fire til otte år. I skovskolen bliver der stillet krav til orangutangerne. Det er i denne alder, at de ville begynde at udforske træerne selv i naturen – men altid i nærheden af deres mor. Derfor er der flere teknikere i skovskolen og færre af de omsorgsgivende babysittere.

Føde med forhindringer

I skovskolen bliver maden serveret for orangutangerne, som de ville finde den i naturen. De må derfor med opfindsomhed finde på måder at åbne vandmeloner og ananasser. Babysittere og teknikere lærer orangutangerne at finde føde, der passer til årstiden, så de vil kunne klare sig selv både under tørsæsonen og regntiden i naturen.

Eksamen

Før en orangutang kan bestå skovskolen, skal den kunne bygge reder, finde føde i skoven og genkende naturlige fjender. Den skal naturligvis også mestre at klatre i de 15-20 meter høje træer. Når de mestrer disse færdigheder, er eksamen bestået og de kan flytte videre på ø-universitetet.

Støt skovskolen som virksomhed >>



 

Lærere og teknikere

Orangutangerne på Nyaru Menteng har som helt små først og fremmest kontakt med kvindelige babysittere. Når de kommer i skovskole og bliver stærkere, træder mandlige teknikere til. Teknikerne fungerer også som omsorgspersoner men i højere grad som lærere og som alt-mulig-mænd, der holder centrets faciliteter i orden.