Da Meryl ankom, var hun en af de yngste orangutanger, man kunne adoptere. Hun kan især kendes på de brune, dybe øjne, som ikke er til at løsrive sig fra.

Dyrlægen fik et chok

Meryl mistede sin mor alt for tidligt. Hun var blot otte måneder gammel, da hun blev fundet, hvor hun levede som kæledyr hos en familie. Da redningsholdet fra Nyaru Menteng kom frem, lå hun sammenfoldet på bunden af en kurv. Dyrlægen fik et chok, da hun så ned i kurven. Meryl havde slet ingen livsgnist tilbage i de store, brune øjne. Hun så helt tomt frem for sig. Hendes arm var brækket, hun var underernæret og benene var skadet. De tog hende straks med, og på tilbagevejen slap dyrlægen ikke Meryl et eneste sekund.

Meryl elsker at være i centrum

Meryl blev hurtigt i stand til at bruge arme og ben igen efter kyndig behandling af dyrlægen på centeret. Hun viste sig med det samme at være en særdeles aktiv orangutang. Allerede et halvt år efter ankomsten til Nyaru Menteng klatrede hun flittigt rundt i træerne. I 2017 er hun blevet rykket fra Vuggestuen og op i Skovskolen, hvor hun nu har fået selskab af lidt større orangutanger. Ændringen har dog ikke påvirket hende synderligt, og hun kan lide de større udfordringer og de mange nye indtryk.

Hun elsker at være centrum for de andre orangutangers opmærksomhed, og holder sig ikke tilbage fra et godt mudderbad.

Altid klar på en snack

Af og til kan det være helt svært at få Meryl med hjem igen, når dagen i Skovskolen er slut. Hun sidder gerne veltilfreds oppe i et træ. Men det smarte ved Meryl er, at hun altid kan lokkes med en snack. Så kommer hun hurtigt ned igen.

Billeder af Meryl

https://redorangutangen.dk/wp-content/uploads/2018/06/meryl-kurv-300x200.jpg

Da Meryl blev fundet og reddet, lå hun helt sammekrøbet i en kurv.

https://redorangutangen.dk/wp-content/uploads/2018/06/fakta-om-meryl-300x200.jpg

Hun fik hurtigt livsglæden igen, og er i dag i skovskolen.

https://redorangutangen.dk/wp-content/uploads/2018/06/meryl-skov-300x200.jpg

Hvis du adopterer Meryl, så sender vi dig et adoptionsbevis, og opdaterer dig på hendes udvikling og nyt fra vores arbejde for at redde den kritisk truede orangutang.

Fakta om Meryl

Rehabiliteringscenter: Nyaru Menteng

Ankomst: 7. januar 2015

Alder ved ankomst: 8 måneder

Video: Lille Meryl på Nyaru Menteng

Hvad får du som adoptant af Meryl?

  • Et adoptionsbevis og et billede af Meryl.
  • En opdatering hvert kvartal, hvor du hører, hvordan Meryl har udviklet sig siden sidst - den ene i form af en video.
  • Billeder og videoer med Meryl.
  • Et nyhedsbrev hvor du får de seneste nyheder fra Borneo og resultaterne fra arbejdet med at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder.

Hvad går din støtte til, når du adopterer?

  • Alle orangutangerne på centrene. Din adoption er symbolsk, hvilket vil sige, at du ikke blot hjælper Meryl, men også alle de andre orangutanger på rehabiliteringscentrene på Borneo.
  • Redning af forældreløse orangutanger. Du bidrager til arbejdet på Borneo med at redde, rehabilitere og genudsætte forældreløse orangutanger og sikre regnskov, som de kan vende tilbage til.
  • Forebyggelse gennem oplysning. Du bidrager også til oplysningsarbejdet for at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder, samt arbejdet for at eliminere truslerne mod orangutangen.