En stor oplevelse og unik chance for at gøre en praktisk forskel for Borneos orangutanger

Tilbring 2 uger på rehabiliteringscentret Samboja Lestari, der tager sig af 150 orangutanger og 50 malaibjørne.

Via BOS Australien, der ligesom Red Orangutangen er BOS Foundation partner, har du nu muligheden for blive frivillig på BOS Foundations ældste rehabiliteringscenter, Samboja Lestari, i Øst-Kalimantan på Borneo.

Du bliver en vigtig del af BOS Foundations orangutang berigelsesprogram på Samboja Lestari. Opholdet koordineres og varetages fuldt af BOS Australien.

Berigelsesprogrammerne er af afgørende betydning for orangutangerne på centrene. Igennem dem lærer de både, hvordan man finder føde og bruger værktøj, samtidig med at de bliver mere adrætte – alt sammen noget der er med til at udvikle deres evner til at overleve i regnskoven. Red Orangutangen kan tilbyde vores danske støtter denne mulighed, da vi er partnere med BOS Australien, der står for frivilligprogrammet.

Oplev

  • Se orangutanger i deres naturlige habitat
  • Vær med til at udvikle berigelsesmaterialer til orangutangerne sammen med andre frivillige
  • Bo og arbejde i regnskoven og vær en del af den lokale kultur
  • Brug tid med centrets malaibjørne og på de lokale markeder
  • Vær med til at forbedre livet for de orangutanger, der ikke kan genudsættes i regnskoven
  • Mød alle de fantastiske mennesker, der dagligt plejer og passer på orangutangerne på centeret
  • Se virkningen af dit bidrag

Info om tur fra BOS Australien

folder om frivillig tur til borneo
Download folder

Sådan gør du

Gå til BOS Australiens hjemmeside og registrer dig.

Herefter vil BOS Australien guide dig gennem forløbet. Det er også dem, du henvender dig til, hvis du har spørgsmål om turen – de har prøvet det før, og kan svare på stort set alt.

Du kan også starte med at læse BOS Australiens informationsfolder ovenfor.

Har du behov for hjælp til ideer til, hvordan du kan fundraise til dit bidrag, er du dog velkommen til at skrive til os her

frivillig tur med BOS australien

Praktiske oplysninger

  • Du er 14 dage på BOS Foundations rehabiliteringscenter Samboja Lestari
  • Der er forskellige afrejsedatoer at vælge imellem
  • Inden du tager afsted har du fundraiset minimum 1.000 AUD (ca. 4.700 DKK), som går til rehabiliteringsarbejdet på BOS Foundations centre.
  • Du bor på Samboja lodge, som hører til rehabiliteringscentret. 14 dage i dobbeltværelse inklusiv transfers, alle måltider og ture koster cirka 4.000 DKK
  • Du booker selv din flyrejse, som typisk koster cirka 5.000-12.000 DKK afhængig af dato og flyselskab
  • Du skal være over 18 år og tale og forstå engelsk
  • Tilmelding foregår via BOS Australien, da det er dem, er er arrangører, og der vil være australske frivilligkoordinatorer på centret
  • Det er ikke tilladt at gå rundt på centret alene eller at have fysisk kontakt med orangutangerne.