Plant træer i julegave
til dine medarbejdere

Giv en "juletræs"donation
fra din virksomhed

Genskabelse af
tørvemoseskoven
i Mawas
Genetableringen af regnskoven er afgørende for orangutangens overlevelse. Derfor samarbejder vi med en række partnere om genplantningen af træer på Borneo. Et, to og mange flere skal blive til ny regnskov.
Vi har genplantet 200 hektar frodig regnskov i Mawas-området. Målet er at genplante 1.000 hektar. I det fugtige og varme klima på Borneo vokser træerne sig store til en frodig regnskov. Der skal bruges cirka 1.167 træer - frugt- og fødetræer og leve- og klatretræer for at genskabe 1 ha.
I Kalimantan, den indonesiske del af Borneo, ligger Mawas. Det er et område på størrelse med Fyn med kulstofrig, tropisk tørvemoseskov. Området er hjem for flere end 2.500 vildtlevende orangutanger – det er en af verdens største bestande. Men mere end 30 % af skoven i Mawas er ødelagt. Derfor genplanter vi frodig regnskov i området i samarbejde med vores lokale partnere og lokalbefolkningen.
Det er ikke nyt at genplante regnskov. Det sker verden over. Men, genskabelse af den helt unikke type regnskov, som tørvemoseskoven er, er der færre erfaringer med. Derfor har det genplantningsarbejde, vi startede i Mawas i 2015 langt hen ad vejen været pionerarbejde. Vi har dog efterhånden en hel del erfaring at trække på, når vi vælger område, træer og plantningsafstand.

Donér via MOBILEPAY nummer 710091

SMS skov til 1414 og støt med 100 kr.