Orangutangerne i rehabilitering skal lære at overleve i regnskoven.
De skal kunne bevæge sig trygt mellem træerne, bygge reder og finde samt bearbejde føde - præcis som de ville gøre i naturen.

Disse grundlæggende færdigheder er ikke instinktive for orangutanger, der er blevet reddet eller fordrevet fra deres levesteder.
De skal genlære dem gennem erfaringer, vejledning og nøje tilrettelagte aktiviteter i rehabiliteringsmiljøerne.

Frem til februar, samler vi ind til udstyr og redskaber, der er essentielle for at orangutangerne lærer de livsnødvendige færdigheder.

Hver donation bringer os tættere på den næste milepæl.
Når vi når en milepæl, kommer vi et skridt nærmere at give orangutangerne en drømmeskole.

Læs om milepælene og lad os nå i mål sammen!

Vi har indsamlet: 1.000 kr.!

1
WhatsApp Image 2025-05-04 at 18.13.40_3efe6099

Foderkugler

Disse holdbare metalskugler er ophængt over de højeste punkter i natteindhegningen, uden for nem rækkevidde. Hver dag fyldes kuglerne med en blanding af frugt og blade, hvilket skaber et lagdelt og komplekst "madpuslespil". Orangutangerne kan være nødt til at bruge redskaber, strække sig eller manipulere strukturen for at få fat i indholdet.

Denne form for berigelse fremmer problemløsning, tålmodighed og redskabsbaseret fodringsadfærd, samtidig med at den opretholder aktivitet i trækronerne, da orangutangerne skal klatre og balancere for at nå de hængende foderkugler. Det giver også variation og udfordring, hvilket holder deres daglige rutiner mentalt stimulerende.

sarang di dlm kdg

Redesystem

Dette specialdesignede redskab består af en stor metalring som base, omgivet af mindre perifere ringe og rebforlængelser. De mindre ringe holder grene og blade i en lodret position, hvilket får orangutangerne til at øve teknikker til at bøje og bryde materialer, når de placerer dem. Rebforlængelserne fremmer væveadfærd, da de lærer at flette fleksible materialer sammen for at stabilisere reden.

Denne berigelse efterligner effektivt de udfordringer, orangutanger møder i trækronerne, og giver mulighed for at finpudse deres redebyggerfærdigheder.

arboreal pathway 2

Stier i trætoppene

Fleksible rebstier forbinder natteindhegningerne, hvor orangutangerne sover, med Skovskole-områderne, hvor de dagligt lærer og leger i skoven,. Ved at mindske behovet for at gå på jorden stimulerer disse "stier" klatreaktivitet og hjælper orangutangerne med naturligt at bevæge sig mellem områderne.

Rebstierne forbinder også foderplatforme og omkringliggende træer, hvilket skaber et sammenhængende netværk i trækronerne, der afspejler skovens kompleksitet.

Activity in new FS 3 (1)

Fodringsplatforme

Disse forhøjede foderstationer sikrer, at al fodring foregår over jorden, hvilket styrker orangutangernes naturlige tendens til at leve i trækronerne. Platformene er strategisk placeret mellem træerne for at opmuntre til klatring og bevægelse i trækronerne, så hvert måltid bliver en mulighed for læring.

Over foderplatformene er der installeret træk- og wiresystemer, som bruges til at hæve madbeholdere til forskellige højder i trækronerne. Denne opsætning opmuntrer orangutangerne til at klatre højere op og blive i træerne, mens de spiser.

Et bedre orangutangliv

Udviklingen af berigelsesudstyret foregår i et samarbejde mellem Borneo Orangutang Survival Foundation (BOSF) og University of Birmingham. Med udgangspunkt i videnskabelige undersøgelser har man fundet metoder til at understøtte den adfærd orangutangerne har, når de lever vildt i naturen - fx redebyggeri, madbearbejdning og bevægelse over skovbunden.

Resultaterne af undersøgelsen bekræfter, at orangutanger, der har haft berigelsesudstyr tilgængeligt befinder sig mere i træerne, har mere komplekse redebygningsteknikker og er dygtigere til at samle føde.

Du kan læse mere om "Enrichment" hos Borneo Orangutan Survival Foundation (BOSF).

Orangutang lærer hvordan man spiser i trætoppene