BRODERS er en familieejet gourmetkøbmand med butik, lager og hovedsæde på Amager. BRODERS sælger specialiteter fra hele verden og alle produkter er nøje udvalgt af ægteparret Jakob & Mette, som ejer virksomheden. Når de vælger produkter har de et bæredygtigt og miljøvenligt fokus, og generelt stræber de efter at undgå negativt aftryk på vores planet.

Del af salget går til Red Orangutangen

I BRODERS’ udvalg er der en kategori af produkter, som er produceret enten uden brug af palmeolie eller med brug af certificeret palmeolie. Disse produkter kan du genkende på mærkatet med orangutangen Frode. Køber du varer fra denne kategori går 2,5 % af omsætningen til Red Orangutangens arbejde med at beskytte regnskoven.

På den måde er bidraget med til at beskytte og genoprette de vildtlevende orangutangers hjem, som er truet af skovrydning, illegal tømmerhugst og skovbrande. Bevarelsen af regnskoven hjælper både orangutangerne og andre dyr, der lever i disse områder og har samtidig en positiv indvirkning på klimaet.

Se udvalget af produkter på www.broders.dk

https://redorangutangen.dk/app/uploads/2020/10/BRODERS-en-verden-af-smagsoplevelser_5600x5600-scaled-e1602144005268-1200x600.jpg
https://redorangutangen.dk/app/uploads/2020/10/BRODERS_produkt-scaled-400x500.jpg

BRODERS om partnerskabet:

Hele familien bag BRODERS har et brændende ønske om at gøre en forskel for de truede orangutanger og redde regnskoven, som jo er orangutangens levested.

Mette H. Christiansen
Mette H. Christiansen Adm direktør BRODERS