Lokalsamfundsudvikling

Regnskoven på Borneo har altid været hjem for både orangutanger og mennesker. Red Orangutangen arbejder sammen med den lokale partner, BOS, og med midler fra Civilsamfund i Udvikling for at sikre en plads i naturen til både mennesker, planter og dyr.

 
 

Marginaliseret befolkning

I og omkring regnskoven bor den voldsomt marginaliserede oprindelige befolkning, dayakkerne. Der er sparsom eller ingen infrastruktur i området. Niveauet for uddannelse er lavt, og der er langt til jobmuligheder.

Rettigheder og skovbevarelse >

Red Orangutangen arbejder for at oprindelige folk bliver informeret om deres rettigheder. Småbønderne har ikke formel ret til den jord, de dyrker. Deres livsgrundlag er under konstant pres.

Miljøundervisning >

Red Orangutangen arbejder for at informere om miljøhensyn og bæredygtighed. Klimaforandringer og udpining af naturressourcer har forværret småbøndernes og fiskernes situation.

Bæredygtige indtægtskilder >

Lokalbefolkningen på Borneo er ofte nødsaget til at lave Illegale aktiviteter, som tømmerhugst og minedrift, når det er svært at skaffe brød på bordet. Derfor indtænker Red Orangutangen aktivt lokalsamfundene i vores projekter. Vi fodrer dagligt vores orangutanger med hundredvis af kilo frugt, som kommer fra lokale landbrug og via vores genplantningsprojekt har vi i fire landsbyer etableret planteskoler (se billede), som skal levere over 100.000 træstiklinger.

Lokal forankring >

Red Orangutangens erfaringer viser, at det er altafgørende for et projekts succes, og bæredygtighed, at det opstår ud fra landsbyindbyggernes egne behov, og at de og ikke vi er primus motor på udviklingen.

 


Lokalbefolkningen på Borneo er lige så afhængig af regnskoven som orangutangen er det. Udviklingen har sat et enormt pres på skoven og naturressourcerne, og lokalbefolkningen presses ind i ikke-bæredygtige og oftest illegale indtægtsmuligheder. Det forværrer dog kun situationen både for dem selv og for orangutangen. Der skal derfor arbejdes på mange fronter, hvis orangutangen skal reddes.

- Projektleder Marie Sigvardt om lokaludvikling