Orangutang Fonden blev stiftet i 2015 af foreningen Red Orangutangen, som samtidig blev omdannet til en støtteforening til fonden. Støtteforeningen blev nedlagt i 2016, og foreningens aktiviteter overgik til fonden, som fortsat laver oplysnings- og indsamlingsarbejdet under navnet Red Orangutangen/Save the Orangutan.

 

Over 11.000 danske privatpersoner samt 50 danske virksomheder bidrager i dag til at gøre en reel forskel for orangutangen på Borneo. Gennem Red Orangutangen er de med til at redde, rehabilitere og genudsætte forældreløse orangutanger, og beskytte de vildtlevede orangutanger og deres sidste levesteder.

 

Foreningen Red Orangutangen
I 2003 stiftede Danielle Brandt foreningen Red Orangutangen efter et besøg på rehabiliteringscentret Nyaru Menteng på Borneo. Foreningen hed dengang BOS Danmark, og formålet var – som nu – at samle penge ind til den indonesiske organisation BOS Foundation og deres lokale arbejde med at redde orangutangerne. Organisationen og dermed støtten til arbejdet med orangutangerne voksede støt og roligt de første år. I 2007-2009, hvor DR viste dokumentaren ”Kvinden med aberne” om Lone Dröscher Nielsen og hendes arbejde på Borneo samt BBC programmet ”Orangutan Diary” fra Nyaru Menteng, blev orangutangernes situation for alvor sat på dagsordenen i Danmark og antallet af støtter voksede nærmest eksplosivt.

På få år gik Red Orangutangen fra at være en lille frivillig organisation, som indsamlede beskedne beløb, til at være en organisation med et stort antal støtter og medfølgende store indsamlede beløb. Med ønsket om at håndtere det ansvar, der fulgte med denne størrelse, på den mest professionelle måde, blev det besluttet at omdanne foreningen til en fond.

Save the Orangutan
Red Orangutangen har siden 2011 arbejdet tæt sammen med tilsvarende organisationer i Sverige og England & Wales under det fælles navn Save the Orangutan. Ved udgangen af 2017 kunne det konstateres at indsamlingerne i Sverige og Danmark gik over al forventning, mens indsamlingerne i England og Wales langt fra var rentable. Derfor blev det besluttet at lukke ned i England & Wales for at koncentrere os om Skandinavien.

Det betød også, at Lone Dröscher Nielsen, som er bosiddende i Wales, ikke længere er ansat i den engelske og walisiske organisation. Mulighederne for fremadrettet at tilknytte Lone Dröscher Nielsen som konsulent til den danske organisation blev afsøgt, men det lykkedes desværre ikke at opnå enighed om vilkårene herfor.