Hver redning af de truede orangutanger har sin egen unikke historie – og nogle gange går det ikke altid som planlagt, når sygdom spænder ben eller lidt for stor interesse i mennesker hænger ved.
For Mori, Siti og Uli, som var en del af den seneste genudsættelse i Østkalimantan, er anden gang forhåbentlig lykkens gang. Alle tre har været igennem rehabilitering og udsættelse en gang før, men via løbende overvågning fra Borneo Orangutan Survival Foundation (BOSF) og indrapporteringer fra lokalsamfundene, stod det klart, at de hver havde brug for at komme tilbage til gen-rehabilitering, inden de igen kunne sættes ud.
Deres historier minder os om, at vejen til frihed for rehabiliterede orangutanger ikke altid lykkes i første hug, og at det ofte kræver tid, løbende overvågning og dedikeret omsorg at komme helt i mål.
Sygdom slog Mori hjem
Mori kom til Samboja Lestari i 2012 og tilbragte syv år i rehabilitering hos BOSF, før hun i 2019 blev genudsat i Kehje Sewen-skoven i Østkalimantan. Kort tid efter fik hun helbredsproblemer forårsaget af bakteriesygdommen melioidose og måtte bringes tilbage til sundhedscentret for behandling. Efter behandling måtte hun igen bruge tid på at blive gjort klar til livet i naturen. I starten af 2025 blev Mori igen erklæret fuldt ‘flyvefærdig’ og klar til en atter at vende tilbage til det frie liv.
Siti – en ældre dame vender tilbage
Siti, den ældste i gruppen af nyligt udsatte, blev oprindelig genudsat tilbage i 1997 som en del af BOSF’s første rehabiliteringsprojekt i Østkalimantan. I december 2022 modtog myndighederne i Balikpapan (BKSDA) en melding om, at Siti i fire dage havde opsøgt medarbejdere på en byggeplads, bygget reder i nærheden og tigget om mad.
Et fælles hold fra BKSDA og BOSF rykkede ud, lokaliserede Siti, scannede hendes chip og kunne bekræfte, at det ganske rigtigt var deres gamle ven. Hun blev taget med tilbage til centeret og sat i tre måneders karantæne på grund af den tætte kontakt med mennesker, efterfulgt af endnu en rehabiliteringsperiode. Først næsten to et halvt år senere var hun klar til endnu en gang at prøve kræfter med det frie liv i naturen.
Uli blev lidt for glad for mennesker
Uli blev første gang genudsat i det beskyttede skovområde Gunung Beratus i 1999. Men i juni 2022 begyndte videoer at florere, hvor man så ham blive fodret af landsbyboere. Et team blev sendt ud for at undersøge sagen og opdagede, at orangutangen bar en mikrochip – tegn på tidligere rehabilitering. En scanning bekræftede, at det var Uli, som straks blev transporteret tilbage til centeret for endnu en omgang træning. Efter to år i genoptræning, som et forsigtighedstiltag for at sikre, at han ikke længere var afhængig af mennesker, er Uli nu klar til at tage hul på et nyt kapitel i det fri.
Når frihed tager tid
Det er bemærkelsesværdigt, hvordan de mikrochips, orangutangerne bærer, kan give afgørende information mange år efter de er implanteret. Når teknologi kombineres med BOSF’s hurtige reaktion på tips og videoer på sociale medier, bliver det muligt at gribe ind i tide, når frisættelsen ikke går helt som planlagt. Historierne om Siti, Uli og Mori viser vigtigheden af BOSFs langsigtede dedikation til at sikre, at hver enkelt individ får de bedste muligheder for et liv i frihed. Ligesom os mennesker er orangutanger forskellige – og nogle af os fortjener fra tid til anden en ekstra chance.
