Midler, der doneres til Red Orangutangen, går først og fremmest til orangutangerne på rehabiliteringscentret Nyaru Menteng. En del af midlerne går også til beskyttelse af mere end 6.000 vilde orangutanger i Mawas- og Rungan-områderne, og til Red Orangutangens oplysningsarbejde og evaluering af de støttede aktiviteter på Borneo.
En mindre del af de midler, som doneres til Red Orangutangen anvendes til indsamlingsaktiviteter, servicering af organisationens støtter og administration.
Sådan blev pengene brugt i 2024

Indsamlede midler
De tre organisationer under Save the Orangutan indsamlede i 2024 i alt 23,0 millioner kroner fra private bidragsydere, virksomheder, fonde og institutionelle donorer. Heraf blev 22,0 millioner kroner indsamlet i Danmark, 0,7 millioner kroner i Sverige og 0,3 millioner kroner i England og Wales.
Ud af de indsamlede midler blev 3,1 millioner kroner overført til næste års programindsatser.
Fordeling af midlerne
Save the Orangutan anvendte i 2024 16,7 millioner kroner til programindsatser, oplysning og engagement, hvilket svarer til 84,0 % af de indtægtsførte midler i 2024 og 83,8 % af de anvendte midler i 2024.
Der blev overført 11,6 millioner kroner i direkte støtte til vores partnere på Borneo.
Save the Orangutan har i 2024 sammenlagt brugt 3,2 millioner kroner, svarende til 16,2 % af de anvendte midler, til servicering af støtter, administration og indsamlingsaktiviteter.
Udgifterne til administration i Danmark var i 2024 på 6,9 % af de anvendte midler. Den samlede ikke-bundne egenkapital for organisationerne i Danmark, Sverige og England og Wales blev nedskrevet med 25.000 kr. i 2024.
Årsregnskaber gennem tiden
Red Orangutangen følger Udenrigsministeriets administrative retningslinjer for anvendelsen af bistandsmidler, som foreskriver at max 7 procent af midlerne må anvendes til administration.
Vores indsamlingsaktiviteter
Vi har en række indsamlingsaktiviteter i Danmark blandt privatpersoner, herunder:
- MobilePay
- SMS
- DM
- Sociale medier
- Website https://redorangutangen.dk/
Vi er §8A godkendt af de danske myndigheder til at indsamle midler.
Indsamlingsnævnet er blevet oplyst om vores indsamlingsaktiviteter, og du kan finde vores orientering her.
Red Orangutangen / Save the Orangutan er medlem af Indsamlingorganisationernes Brancheorganisation ISOBRO, og vi overholder deres retningslinjer for god indsamlingsetik og lovgivning på området.