"Skovmennesket"
Orangutangen tilhører den gruppe af primater, der kaldes menneskeaber. Det oprindelige folk på Borneo, kaldet dayakker, fortæller i visse grene om et gammelt sagn: Sagnet om at orangutangerne oprindeligt var mennesker, der bare lod som om de ikke kunne tale og klatrede op i træerne for at slippe for at arbejde.
Navnet orangutang oprinder fra to ord; det ene ”orang” betyder menneske og ”hutan” betyder skov på malaj og indonesisk, og orangutang kan derfor oversættes til "skovmenneske".
Orangutangen deler omkring 97 procent af dens DNA med mennesket og har derved også flere fysiske ligheder med mennesket.
Vi har lavet denne lille video, der forklarer nærmere.
Orangutangens udbredelse
Orangutangen lever kun på Sumatra og Borneo i sydøst-asien, og er den eneste store menneskeabe, der lever udenfor Afrika. Indtil for nyligt troede man, at der fandtes to forskellige orangutang-arter. Èn på Sumatra (Pongo abelii) og én på Borneo (Pongo pygmaeus), men i 2017 opdagede man en ny orangutang-art på Sumatra: Tapanuli orangutangen (Pongo tapanuliensis). Alle tre arter er kritisk truet ifølge IUCN. Borneos orangutang, Pongo pygmaeus, opdeles i yderlige tre under-arter: P.p. morio, P.p. wurmbii og P.p. pygmaeus.
Her er en lille video om, hvor orangutangen stammer fra.
Orangutangens levesteder
De tilbageværende vilde bestande af orangutanger lever i regnskoven; specielt i lavtliggende tørvemoseskove og anden frugtrig regnskov på Borneo og Sumatra. De opholder sig primært over jorden og i trækronerne, og er det største træboende pattedyr. Over 60 procent af orangutangernes oprindelige levesteder i Indonesien og Malaysia er gået tabt de seneste 4 årtier.
Population
Den største tilbageværende art af orangutanger, er den der lever på Borneo (Pongo pygmaeus). De seneste skøn viser dog, at der kun lever mellem 50.000 og 100.000 orangutanger i naturen på Borneo i dag. Endnu mere kritisk står det til for orangutangerne på Sumatra, hvor populationer på under 14.000 (Pongo abelii) og 800 (Pongo tapanuliensis) også er i overhængende fare for udrydelse. De seneste skøn fra IUCN tyder samlet set på et tab af 3.000-5.000 orangutanger hvert år.
Reproduktion
Orangutangen er det pattedyr i verden med længst tid mellem fødsler – mellem seks og otte år går der typisk, inden hunnen bliver drægtig igen, og hun føder ligesom mennesket normalt kun en unge. Dertil kommer, at ungen er afhængig af moren i op til otte år efter fødsel, inden at den kan klare sig selv på egen hånd. Reproduktionen er derfor langsommere end hos andre primater.
Her er en lille video, der forklarer nærmere.
Alder og DNA
En vild orangutang kan blive op til 45 år, og i fangenskab helt op til 60 år. Orangutangerne er et af menneskets nærmeste slægtninge og deler genetisk 97 procent af det samme DNA som mennesket.
Hannen
Når en han-orangutang begynder at blive voksen i otte-ti-årsalderen, udvikler den de karakteristiske kindvalker, som er udstående fedtfolder i ansigtet. Jo større kindvalkerne er, jo mere dominerende er hannen. Hannerne kan bevæge sig over store afstande og lever isoleret fra andre hanner.
Hunner og unger
Orangutanger har en lang barndom. De holder fast i deres mor og transporteres på hendes ryg i de første leveår. Orangutangen dier hos sin mor til den er op til otte år gammel, hvilket gør den til det pattedyr, som dier længst tid. Hunnerne lever alene eller i små grupper af nært beslægtede individer og bliver ofte i det samme skovområde, som de er født.
Orangutangens rolle i økosystemet
Orangutanger er på mange måder som gartnere, når de klatrer rundt i skoven, og på forskellig vis tager sig af den. En af deres vigtige funktioner er, at sprede frø, fra alle de frugter, de spiser. Se med i denne video!