I september 2018 har Red Orangutangen opstartet et nyt pilotprojekt i Mawas-området på Borneo, nærmere betegnet omkring landsbyen Timpah. Projektet har som mål at danne ”best practice” og inspiration, når det gælder bæredygtig produktion af gummi i et agroskovbrugssystem via inddragelse af de oprindelige folk. Gummi kan både ses som en bæredygtig indtægtskilde for familier i området, men også som en indirekte beskyttelse af de ca. 2500 vilde orangutanger, der lever i Mawas. Projektet, der hovedsageligt er finansieret af Civilsamfund i Udvikling (CISU) løber i 2 år frem til august 2020, og udføres i samarbejde med vores lokale samarbejdspartner – BOSF-Mawas.

Mawas – hjem for 2500 orangutanger og flere mindre landsbyer

I den sydlige del af Borneo, og den indonesiske provins Central Kalimantan, ligger et tørvemoseområde på mere end 300.000 hektarer med høj biologisk og klimamæssige værdi. Red orangutangen har sammen med BOSF-Mawas arbejdet med udviklingsprojekter for lokalbefolkningen i Mawas siden 2007.

Mawas er interessant af flere årsager. For det første er det et af verdens sidste skovområder af sin slags og hjem for mange truede arter – herunder orangutangen. Mawas er et lavtliggende og flodrigt økosystem med over 2500 vilde orangutanger, men området er også hjem for det oprindelige Dayak-folk og mere end 60 landsbyer, som primært ligger langs de omkransende floder.

Dette pilotprojekt har fokus på, hvordan levevilkårene og indtægterne kan forbedres i en af disse landsbyer, Timpah, til gavn for de enkelte familier og producenter, og uden negativ påvirkning (kortsigtet og langsiget) af miljøet og orangutangernes levevilkår i området.

Red Orangutangen har tidligere arbejdet i Timpah på et andet CISU-projekt. Billedet her er fra 2015.

 

Gummiproduktion kan gøres til en mere bæredygtig levevej

En af de vigtigste indtægtskilder og leveveje for lokalbefolkningen i og omkring Mawas er gummiproduktion – helt konkret rågummi (latex), som udvindes ved at tappe saft fra gummitræer. Det estimeres at ca. 80 % af de godt 3000 indbyggere i Timpah Village er involveret i en eller anden form for gummiproduktion. Kvaliteten og udbyttemængden i de fleste produktioner i Timpah er lav i forhold til andre sammenlignelige lande og områder. Det gør også, at indtægten ikke er særlig høj. Ifølge Indonesian Rubber Research tjener størstedelen af små, familiedrevne gummiproducenter kun omkring 420 kroner om måneden på deres 0,5-2 hektar jord med gummitræer.

Timpah ligger på grænsen til Mawas, og en bedre og bæredygtig gummiproduktion kan mindske det pres, der er på lokalbefolkningen og deres søgen på bæredygtige indtægtskilder. Pilotprojektet har som mål, at være med til at hæve levestandarden for de 80 direkte involverede producenter, der bliver udvalgt til projektet, og at nye produktionsformer, træning og udvindingstekniker fremadrettet kan løfte mange flere i samme retning. Bæredygtig produktion skal både være til gavn økonomisk for de involverede parter, men også for miljøet, da gift og kemikaliebrug mindskes, og søgen efter naturskadelige indtægtskilder også mindskes.

Projektets fokus og første skridt

Målet er at mindst 80 individuelle producenter får etableret nye dyrkningsformer og får redskaber til en fortsat produktion af latex ud fra en bæredygtig og særlig agroskovbrugs-tilgang. Lokalt skal der i første omgang samles viden om de bedste dyrkningsprocesser og metoder til effektiv høst (tapning) af gummitræer.

Der skal også etableres en lokalt organiseret dyrkningsstation af kimplanter og podning af en hurtigt voksende gummitræsvariation på lokale stammer. Agroskovbrug betyder, at der sigtes efter, at jorden der bruges, skal dyrkes med et mix af planter, træer og afgrøder, som kan give et varieret afkast i perioden inden gummitræerne er klar til tapning (5-7 år), og som biologisk kan berige jorden og miljøet i dyrkningsarealerne på sigt.

Undervejs vil Red Orangutangen også hjælpe med at afsøge muligheden for blandt andet FSC-certificering (bæredygtigt skovbrug) af den nye produktion, der kan medvirke til at sikre øget biodiversitet og generelle miljøhensyn og sociale bæredygtighed, samt øge efterspørgslen og indtægten af producenternes gummi latex på sigt.

Timpah ved Mawas
Mawas’ tørvmoseskov er som øko-system afhængig af vandet fra de omkransende floder.

Bæredygtige indtægtskilder beskytter indirekte Mawas’ tørvemoseskov

Projektet med titlen ”Best practice case for empowering rubber smallholders” har til formål at være pilot for yderligere udvikling og involvering af de oprindelige folk omkring Mawas området.

Mawas har fået betegnelse som delvist ”conservation area” og delvist ”protected area”, og har stor bevaringsværdig. Området er i den forstand beskyttet, men områderne, der grænser optil, er ikke. Projektet er på linje med vores tidligere projekter i og omkring Mawas, da det har fokus på forebyggelse. Her handler det specifikt om, at minimere risikoen for at illegale aktiviteter kan skade Mawas og dermed også orangutangernes habitat.

Hvis projektet lykkes, kan det hæve levestandarden lokalt i Timpah og for de involverede familier, men det vil også danne praksis for andre landsbyer og dermed flere mindre private produktioner. Der er desværre ofte eksempler på illegale forsøg på guldgravning, der forgifter vandet, og også træhugst i Mawas, som et forsøg på ekstra indtægter. Det er målet, at dette projekt er med til at nedbringe dette på bæredygtig vis.

Vi glæder os til at kunne fortælle mere, når vi høre mere fra opstarten, og ser de første resultater.

Læs mere om Red Orangutangens programmer for redde skov og orangutanger her>>

Coverfoto: Faisal Akram, Creative Commons