Debat-indlægget blev publiceret på Altinget.dk den 12/6 2020.
Indsatsen mod klimaforandringer og masseudryddelsen af dyr og planter hænger direkte sammen med tidens mest aktuelle spørgsmål: Hvordan sikrer vi os mod fremtidige pandemier, skriver Hanne Gürtler, direktør for Red Orangutangen.
Der går en direkte linje fra naturbevarelse til klimakamp, fokus på biodiversitet og pandemibekæmpelse, og derfor vil det være katastrofalt, hvis vi lader coronakrisen tage fokus fra klima- og biodiversitetskrisen.
I stedet bør vi sætte turbo på løsninger for natur, biodiversitet og klima, der bygger et naturligt værn mod pandemier.
Fremtrædende danske forskere gjorde for nyligt i tidsskriftet Danish Medical Journal opmærksom på, hvordan ødelæggelse af naturen, nedgangen i biodiversitet og klimaforandringerne med stor sandsynlighed øger risikoen for pandemier. FN’s Miljøprogram har været ude med samme budskab.
Så når vi fremover skal undgå, at sundhedssystemer ramler sammen, tusindvis af familier mister deres kære, og at verden ender i økonomisk stilstand, er det vigtigt, at vi også i Danmark har fokus på verdens hotspots for biodiversitet, klimastabilisering og pandemiforebyggelse.
Borneos truede biodiversitet
Red Orangutangens arbejde har i mange år været centreret omkring et af verdens såkaldte hotspots for biodiversitet: Nemlig Borneo. Der arbejder vi helt tæt med lokale samarbejdspartnere og Borneos oprindelige folk – Dayakkerne – for bevarelsen af regnskoven og dens biologiske mangfoldighed med orangutangen som omdrejningspunkt.
Borneo, som er delt mellem Indonesien, Malaysia og Brunei, er et af verdens mest artsrige områder. Her lever tusindvis af dyre- og plantearter – mange af dem findes ingen andre steder i verden. Blandt de mest ikoniske dyr er en af vores nærmeste slægtninge – orangutangen, som i dag kun lever på Sumatra og Borneo.
Som mange andre steder på kloden, har menneskelige interesser desværre overtaget. Borneos helt særlige natur bliver ryddet til fordel for minedrift, tømmer og store oliepalmeplantager. Det reducerer biodiversiteten, destabiliserer klimaet og øger risikoen for nye pandemier.
Op mod 80 procent af orangutangens levesteder i Indonesien og Malaysia er gået tabt de seneste fire årtier, og mere end 1.000 orangutanger er årligt ofre for den illegale handel med vilde dyr.
I samarbejde med vores lokale samarbejdspartnere beskytter og genopretter vi regnskov og arbejder tæt med lokalbefolkningen om en bæredygtig brug af regnskovens ressourcer. Målet er at bevare habitat for tusindvis af arter i et af verdens mest artsrige områder
Borneos klimastabiliserende regnskove
Orangutangens foretrukne levesteder på Borneo er de tropiske tørvemoseskove.
Tørvemoseskovene på Borneo er blandt verdens ældste. Tørvens gennemsnitlige dybde er 5,5 meter og nogle steder helt op til 20 meter dyb. Derfor lagrer uberørte tørvemoseskove på Borneo i gennemsnit 12 gange mere kulstof end andre tropiske regnskove i Asien.
Når tørvemoseskovene på Borneo bliver fældet, drænet og brændt, har det en enorm indflydelse på klimaet, fordi store mængder af drivhusgasser pludselig bliver frigivet til atmosfæren. I kampen for at mindske de globale klimaforandringer er det derfor nødvendigt at stoppe rydningen af tørvemoseskovene og genoprette degraderede områder.
Regnskoven skal bevares, ikke afbrændes
Dræning af tørvemoseskoven og afbrænding af skoven og tørven for at udnytte arealet til plantage- eller minedrift er den største kilde til udledning af drivhusgasser i Indonesien.
I 2015, hvor Indonesien blev hærget af mange skovbrande, blev landet den tredjestørste udleder af CO2 i verden. I 2019 blev Indonesien igen hærget af omfattende skovbrande. To millioner hektar blev brændt af i 2015 og 1,6 millioner hektar i 2019.
Hvis de globale klimamål skal nås, skal indsatsen for at bevare og genoprette Borneos regnskov styrkes og forebyggelsen af skovbrande intensiveres.
Red Orangutangen arbejder sammen med lokale samarbejdspartnere om blandt andet at beskytte og genoprette et 309.000 hektar stort tørvemoseområde på Borneo, som er hjem for mere end 2.500 orangutanger. Arbejdet omfatter patruljering af skovområdet for at sikre det mod illegal skovhugst, genplantning af degraderede skovområder med lokale og naturligt forekommende træarter, blokering af menneskeskabte dræningskanaler for at øge vandstanden og mindske udtørring og nedbrydning af tørvemosen, samt forebyggelse og bekæmpelse af skovbrande i samarbejde med lokalbefolkningen, som lever i og omkring regnskoven.
Biodiversitetskrise kræver aktiv hjælp
Vi befinder os netop nu i en global biodiversitetskrise, som ofte omtales som den sjette massedød. Det på trods af, at FN’s Biodiversitetskonvention trådte i kraft for næsten 30 års siden for at bremse arternes tilbagegang.
EU Kommissionen lancerede i maj en ny ambitiøs biodiversitetsstrategi for de næste ti år. I Red Orangutangen håber vi, at Danmark vil indtage en aktiv rolle i udmøntningen af strategien ikke mindst i forhold til målsætningerne om at reducere den globale handels påvirkning af biodiversitet. Det gælder for eksempel dansk import af palmeolieprodukter, hvor den oprindelige skov er ryddet og biodiversiteten stærkt truet.
Det kan forhåbentligt være med til at sikre bevarelse af Borneos sidste regnskove og beskyttelse af de mange kritisk truede dyrearter, herunder den ikoniske orangutang, som alle er under stort pres fra den fortsatte ekspanderen af oliepalmeplantager på Borneo.
Regeringen indgik i maj en aftale om klimabistand med regeringens støttepartier, som blandt andet skal styrke samarbejdet med Indonesien om den grønne omstilling.
Dansk hjælp til Borneos natur
I Red Orangutangen håber vi meget, at samarbejdet også vil omfatte bevarelse af Borneos regnskove. Ikke mindst tørvemoseskovene, som er helt centrale i den globale klimaindsats, og hjem for den kritisk truede orangutang.
En dansk støtte til et stop for afskovningen på Borneo vil også bidrage til at beskytte danskerne mod fremtidige pandemier, da kollaps af de artsrige økosystemer på Borneo kan blive arnested for nye sygdomme og mulige pandemier.
Covid-19-pandemien har sendt os et klart signal om, at beskyttelse af naturen er livsnødvendig og altafgørende – ikke mindst for vores egen sundhed. Det er vitalt, at vi tager ved lære af det efter coronakrisen. Antallet af sygdomme, som stammer fra dyr er steget de seneste årtier, og meget tyder på, at det skyldes afskovning, urbanisering og klimaforandringer, der forstyrrer de naturlige økosystemer.
Borneo og andre hotspots har derfor en stor betydning for hele verdens kriser: klimakrise, pandemikrise og biodiversitetskrise.
