RSPO blev etableret af grønne organisationer (bl.a. WWF) i 2004, som følge af de negative konsekvenser den massive og globale efterspørgsel på palmeolie medfører, da palmeolien er den primære årsag til at tropisk regnskov fældes i Indonesien og Malaysia. RSPO er en non-profit medlemsorganisation og en certificeringsordning, der består af både NGOer, institutioner, indkøbere og producenter. Sammen har aktørerne udarbejdet en certificerings-standard for produktion og sporbarhed, der skal garantere at palmeolien lever op til miljømæssige og sociale principper og kriterier. Netop tilstedeværelsen af alle aktørerne i palmeolieproduktionens forsyningskæde, samt certificeringskriterierne, gør RSPO interessant for Red Orangutangen at beskæftige sig med.
Udbredelsen af certificering med RSPO-standarder, også på small-holder-niveau (mindre plantager), er nået rimeligt langt på verdensplan (19 % af samlede produktion i 2020) – og certificeringen som helhed er især udbredt i Indonesien og Malaysia, som også er de største producerende markeder (85 % af den samlede palmeolieproduktion). I disse to lande har RSPO fået et godt fodfæste som forholdsvis troværdig og global standard, men der er stadig et stykke til mål om at skabe en ny norm for hele industrien.
Efterspørgslen på bæredygtig palmeolie har også været opadgående blandt aftagerne af olien. Her er der dog også stadig et stort arbejde foran, med at få flere producenter og opkøbere til at melde sig ind i RSPO og – meget vigtigt – leve op til kriterierne. Kriterierne, som skal opfyldes for at opnå RSPO-certificering, har stor betydning for orangutangerne, da disse er med til at strukturere og beskrive hvordan oliepalmeplantager skal agere, tage hensyn til og beskytte natur og dyreliv i deres produktion. Dette er vigtigt, da mere end 75 % af de tilbageværende orangutanger på Borneo menes at leve i områder, der ikke er officielt beskyttet.
Bæredygtig palmeolie bedre end boykot af palmeolie
Palmeolie har et dårligt ry, da produktionen historisk har haft og til stadighed har negative implikationer på miljø, befolkning og dyreliv. Palmeolien, som produkt og vegetabilsk olie, er dog et bedre alternativ end lignende ressourcer, når det gælder selve produktionen.
Faktisk er palmeolieproduktionen meget mere arealeffektiv end andre vegetabilske olieafgrøder. Udskiftes palmeolien derfor med en anden form for olie (fx soya eller kokos), vil det kræve, at endnu større områder konverteres til produktionen. Et massivt boykot kan derved give bagslag og medføre endnu mere regnskovsfældning. Et stop i fremstilling af palmeolie kan endvidere medføre faldende indtægter for millioner af mennesker, hvilket vil have store konsekvenser for et lavindkomstland som Indonesien. Sidst men ikke mindst kanet boykot fra Europa resultere i, at palmeolieafsætningen søger mod andre markeder, hvor bæredygtighed ikke er på dagsordenen.
Isoleret set er det største problem med palmeolie, at plantagerne historisk og til stadighed bliver etableret og udvidet ved afskovning på bekostning af dyrebar regnskov. Fokus må derfor være at sikre, at produktionen er bæredygtig og ikke har negative konsekvenser for hverken skov eller orangutanger.
Reviderede principper og kriterier
RSPO har siden sin start formuleret og tilpasset principper, definitioner, guidelines og licenskriterier 3 gange (2007, 2013 og 2018) i det såkaldte ”RSPO P&C”. Det reviderede RSPO P&C 2018-dokument har ligesom forgængerne været igennem en længere udviklings-, arbejds- og høringsproces, og blev godkendt på generalforsamling med stort flertal. De nyeste P&C fra 2018 blev modtaget meget positivt, selvom der flere gange også blev udtrykt, at der som helhed fortsat er brug for stor udvikling i branchen. De positive elementer er især en styrkelse af kriterierne, der gælder ”ingen afskovning af bevaringsværdige områder”, ”ingen ny udvikling på tørvemoseskov”, ” øget fokus på smallholders’ og lokalsamfunds rettigheder og krav om samtykke”.
Hos Red Orangutangen følger vi med i udviklingen omkring RSPO, da dette organ har reel indflydelse på udviklingen af palmeolieindustrien og dermed skovenes og orangutangernes fremtid.
