I alle BOS Foundations genudsættelsesområder overvåger og følger moniteringshold de genudsatte orangutangers adfærd, deres evner til at tilpasse sig de nye forhold og deres helbred. Monitoreringsholdet i Bukit Batikap var på en rutinepatruljering, da de fandt Karen, som helt øjensynligt ikke havde det godt.
I tiden lige efter genudsættelsen møder orangutangerne mange nye udfordringer. Blandt andet skal de tilpasse sig et ukendt territorium og nye forhold, de skal lære områdets udvalg af mad at kende og de skal lære om de lokale rovdyr. Derfor følger monitoreringshold nøje de genudsatte orangutanger. Dels via de sendere, der blev indopereret i orangutangerne inden genudsættelsen, og dels via observationer.
Til forskel fra os mennesker, kan orangutangerne ikke lige ringe til lægen, hvis de bliver syge i regnskoven. De er afhængige af deres instinkter og tillærte evner for at undgå dyr og planter, som de bliver syge af. Og, hvis de alligevel bliver syge, må de finde lægeurter, der kan lindre symptomerne. I tilfælde, hvor en genudsat orangutang bliver meget syg, er BOS Foundations monitoreringshold dog nødt til at tage affære.
For nylig skete det for Karen, som blev genudsat i Bukit Batikap i december sidste år. På en rutine patruljering fandt monitoreringsholdet Karen siddende i en rede nede på jorden. De observerede hende i et stykke tid, og det var tydeligt at hun ikke bevægede sig. Der var ingen synlige tegn på at hun var kommet til skade, så holdet antog, at hun sandsynligvis ved en fejl havde fået spist en giftig plante. Teamet kaldte derfor, over radioen, rehabiliteringscentret Nyaru Menteng, som straks sendte et dyrlæge team af sted mod Bukit Baktikap.
Men det er en lang og besværlig vej fra Nyaru Menteng til Bukit Batikap genudsættelses-området, så det tog næsten syv dage og 3 forskellige transportmidler for dyrlægeholdet at nå frem til Karen. I mellemtiden fortsatte monitoreringsholdet med at overvåge Karen. De gav hende frugt og blade at styrke sig på, og camouflerede hendes rede, så hun var i sikkerhed fra rovdyr og andre orangutanger.
Da dyrlægerne endelig, efter 7 dages rejse nåede frem, undersøgte dyrlægen, Agus, Karen med det samme. Hendes symptomer tydede på problemer med halsen – sandsynligvis på grund af madforgiftning – der gjorde det svært for hende at spise. De bedøvede derfor Karen og tog hende med til udkanten af monitoreringsholdets camp, hvor hun blev sat i et transportbur. Efter 3 dage i buret med kyndig behandling af dyrlægerne, var hun kommet sig helt og blev sat tilbage i regnskoven.
Da monitoreringsholdet en uge senere observerede Karen, var hun tilbage i sine vante rutiner – hun spiste masser af frugt og tog på ekspeditioner rundt i regnskoven. De var glade og lettede over at se Karen frisk og sund igen, og håber at hun passer lidt bedre på i fremtiden.
Fokus på genudsættelser
Generelt er der rigtig mange orangutanger på rehabiliteringscenteret Nyaru Menteng, der i nærmeste fremtid er klar til at gøre regnskoven til et permanent hjem. Derfor er der også i 2018 fokus på at få genudsat så mange af de fuldt rehabiliterede orangutanger, som muligt.Som historien her viser, er indsatsen efter genudsættelsen også vigtig. Ikke kun af hensyn til orangutangernes sundhed, men i lige så høj grad af hensyn til deres sikkerhed og overlevelsesmuligheder. Derfor omfatter post monitoreringen også overvågning af regnskoven og involvering af lokalbefolkningen i beskyttelsen af de genudsatte orangutanger og deres nye regnskovshjem.
Og, her kan du læse om arbejdet med at beskytte de vilde orangutanger >>
