Lille Topan blev fundet alene i nærheden af en flod den 13. oktober 2017. Hun var i en sørgelig forfatning, da hun ankom til Nyaru Menteng.

Topan var meget lille, da hun ankom til centret - hun vejede kun 1,5 kg og var også alvorligt dehydreret.
Siden da er der sket meget med Topan, som nu går i babyhusets vuggestue. Hun er den mest aktive af alle orangutangerne og klatrer i selv de højeste træer. Hun er den dominerende orangutang i vuggestuen. Og, så har hun fået sig en tro følgesvend i Ale, der altid er at finde i Topans nærhed.

Topan vokser og udvikler sig
Herunder kan du se en kort video om Topan og hendes historie.

Du kan hjælpe Topan det sidste stykke vej tilbage til et liv som vild orangutang i beskyttet regnskov ved at adoptere hende.

Når du adopterer Topan får du med det samme et adoptionsbevis på hende og hele historien om hendes liv frem til nu pr. email.

Derudover sender vi løbende opdateringer om Topans liv og udvikling til dig, så du kan følge hendes liv på Nyaru Menteng. Du vil få et indblik i de faser, hun skal igennem for blive klar til at leve i regnskoven på egen hånd en dag. Du hører om, hvordan hun trives og udvikler sig og hverdagens genvordigheder og successer.

Topan da hun ankom til Nyaru Menteng
Topan i 2017 da hun ankom til Nyaru Menteng
Topan 2018 - hun er allerede blevet en dygtig klatrere
Topan 2018 - en dygtig klatrere
Topan og legekammerat 2019
Topan og legekammerat 2019

FAKTA OM TOPAN

Køn: hun
Center: Nyaru Menteng
Ankomst: 13. oktober 2017
Alder ved ankomst: 8 mdr.

Hvad går din støtte til, når du adopterer?

Alle orangutangerne på centrene.
Din adoption er symbolsk, hvilket vil sige, at du ikke blot hjælper Topan, men også alle de andre orangutanger på rehabiliteringscentrene på Borneo.

Redning af forældreløse orangutanger. 
Du bidrager til arbejdet på Borneo med at redde, rehabilitere og genudsætte forældreløse orangutanger og sikre regnskov, som de kan vende tilbage til.

Forebyggelse gennem oplysning. 
Du bidrager til oplysningsarbejdet for at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder og arbejdet for at eliminere truslerne mod orangutangen.

Red Orangutangen (CVR nr. 36995947) er godkendt som almenvelgørende fond af Skatteministeriet, og som følge af ligningsloven vil donationer, løbende ydelser og gaver til Red Orangutangen betyde fradragsret til giveren. I 2024 udgør det maksimale skattefradrag for privatpersoner 18.300 kr.

MØD

de andre orangutanger