Vores støtte Maria Hjort Iversen var den heldige vinder i #OrangutanFreedom-konkurrencen. Hun er netop vendt hjem fra en helt speciel rejse til Borneo, hvor hun blandt andet var med til at sætte en orangutang fri på ø-universitetet.

”Det overgik alle mine forventninger. Det gjorde det virkelig, for det var så vildt.”

Maria Hjort Iversen lyder begejstret i telefonen. Ordet ’vildt’ går igen mange gange i løbet af samtalen – en meget præcis opsummering af den oplevelse, hun har haft på Borneo.

Maria er netop vendt hjem fra en helt speciel rejse, som blandt andet indebar at sætte en orangutang fri på ø-universitetet. Det er normalt noget BOS Foundation og deres samarbejdspartnere står for. Men Maria var så heldig at vinde sit livs rejse gennem vores #OrangutanFreedom-kampagne, og deltagerne kom med bag kulisserne og oplevede hvad Red Orangutangen og BOS Foundation gør helt tæt på.

”Det var fantastisk at opleve med egne øjne, at det nytter. At se og mærke den passion alle de involverede mennesker har, og se at der virkelig sker noget, der hjælper orangutangerne,” siger Maria, der selv har adopteret Miko, Valentino og Hercules.

”Bare det at få en mail om, at nu er en af dine orangutanger sat fri, er jo stort. Det er så fedt at følge dem fra start til slut. Og nu kunne jeg selv opleve den forskel, det gør.”

Midt i regnskoven

Rejsen bød på en del oplevelser, som ikke just er hverdagskost for de fleste danskere. Maria fik både mulighed for at plante et træ i sit eget navn midt i regnskoven, at overvinde sin højdeskræk så hun kunne krydse en hængebro mellem trækronerne, og se ungerne fra skovskolen komme hjem efter en lang skoledag. Da kunne Maria ikke lade være med at fælde en glædeståre eller to.

Det internationale hold af deltagere tilbragte 10 dage tæt sammen i Borneos regnskov. Dagene bød på både grin og gråd – og deltagerne blev hurtigt tæt knyttet sammen af de vilde oplevelser og deres fælles passion for orangutangerne.

”Nogle af dagene boede vi midt i regnskoven. Så vågnede jeg til alle de helt særlige lyde der er derude, og jeg kunne trække gardinerne fra og se direkte ud på skoven. Hver morgen sad jeg på altanen og sugede det til mig. Det havde jeg virkelig ikke lyst til at forlade,” fortæller Maria.

At sætte en orangutang fri

Men den største overraskelse var, da deltagerne fandt ud af, at de selv skulle lukke fire orangutanger ud på en universitets-ø, hvor de kan leve i naturlige omgivelser til de er helt klar til at komme ud i den vilde natur.

Dagen før orangutangerne skulle sættes fri havde deltagerne set burene, som aberne bliver transporteret i. De havde fået lov at prøve at åbne dem og fået fornemmelse af, hvor tunge lågerne man løfter er.

”Vi vidste, at vi skulle se dem blive sat fri, men ingen af os havde drømt om, at vi selv skulle gøre det, for der er jo strenge krav. Og så fandt vi ud af, at vi skulle gøre det – det var så vildt. Jeg fik tårer i øjnene med det samme,” fortæller Maria.

Maria forholdt sig helt roligt, mens orangutangen Bejo blev sat fri, men hendes hjerte hamrede. Modsat de andre tre orangutanger, som straks løb op på platformene for at få mad, havde Bejo, som Maria og den svenske vinder Rebecka satte fri, ikke travlt. Han hjalp selv til med at løfte lågen og luntede dernæst stille og roligt over i et træ lige i nærheden, så alle deltagerne havde rig mulighed for at beundre ham. Maria kunne ikke skjule, at hun blev meget rørt. Se selv videoen nedenfor.

”Lige siden jeg har kunnet gå og stå, har jeg elsket dyr. Så den kærlighed til dyr sammen med den viden om, at alt det den orangutang har været igennem i løbet af dens liv forhåbentlig er slut nu gjorde mig rørt.  Selvom jeg elsker alle dyr, er det noget helt særligt at se ind i en orangutangs øjne. Det er som at se helt ind i dens sjæl,” siger Maria. Hun er ikke i tvivl om, hvad hun har fået ud af oplevelsen.

”Jeg er blevet bekræftet i, at der skal kæmpes for orangutangernes frihed.”