De orangutanger, som bliver genudsat i den vilde natur, bliver jævnligt observeret af monitoreringshold for at sikre, at de klarer sig godt. Men det er ikke altid let at finde orangutanger, der lever i det fri. Men deres reder kan give et hint om, at en orangutang er i nærheden.

En stor orange menneskeabe er ikke den mest oplagte association, når man hører ordet ’rede’. Men selvom reder oftest forbindes med solsorte eller blåmejser, er orangutanger, og andre menneskeaber, også dygtige rede-byggere.

Faktisk bygger de hver aften en ny rede, hvor de kan tilbringe natten.

Disse reder er noget af det monitoreringsholdene, som holder øje med orangutangerne, kigger efter. Orangutanger, der lever i trætoppene, efterlader nemlig sjældent fodspor. De efterlader reder.

Læs også: ‘Mødregruppe’ af orangutanger observeret

En rede af typen A (Foto: BOS-RHO)

Orangutangerne bliver observeret

Type B (Foto: BOS-RHO)

Orangutanger som bliver genudsat efter et langt forløb på et rehabiliteringscenter, bliver efterfølgende tracket af vores samarbejdspartner BOS Foundations post-monitoreringshold. De evaluerer, hvordan orangutangerne falder til i regnskoven og sikrer, at de virkelig kan klare sig selv.

I Kehje Sewen-skoven udgør de høje træer og store mængder føde i den frodige skov et perfekt hjem for orangutangerne, som elsker  at udforske deres omgivelser. Det er netop det vi ønsker, at orangutangerne skal gøre, men det gør det samtidig svært for monitoreringsholdene at finde orangutangerne i den enorme regnskov.

Det er i udgangspunket lettest at finde de orangutanger, som er blevet genudsat for kortest tid siden. De har nemlig radiosendere placeret bag deres skulder. Efter et års tid begynder radiosenderens batteri imidlertid at blive nedbrudt, og det bliver nødvendigt at tage andre metoder i brug, når orangutangerne skal observeres.

Læs mere om rehabilitering, genudsættelse og monitorering af orangutangerne.

Type C (Foto: BOS-RHO)

En madras af blade sladrer

En af disse metoder er at se nærmere på de brugte orangutang-reder, man kan finde i skoven. En redes tilstand kan nemlig sladre om, hvornår den har ageret seng for en orangutang. Hvis bladene stadig ser grønne ud, så er der tale om en såkaldt ’type a’-rede. Denne type rede bliver estimeret til at være under tre dage gammel.

Rederne kan også komme i kategorierne B, C eller D alt efter, hvor gamle de er. Normalt er det muligt at estimere en bestemt orangutangs bevægelsesmønster, hvis monitoreringsholdet finder mindst to reder af den samme type tæt på hinanden. Det sker dog ikke særlig ofte.

I naturen er orangutangerne nødt til at bruge de materialer, der er til at få fat på, der hvor de bygger deres rede. Monitoreringsholdet finder ofte mere end én rede i frugttræer og har lært, at nogle orangutanger godt kan lide at reparere og genbruge de efterladte reder, især hvis de stadig er relativt nye.

Stadig svært at finde orangutangerne

Type D (Foto: BOS-RHO)

Eftersom orangutanger kan strejfer vidt og bredt inden for kort tid, er monitoreringsholdet ofte nødt til at lede i området i flere dage efter, at de har fundet en rede – og nogle gange ser de aldrig orangutangen.

For nyligt skete det, at monitoreringsholdet fandt adskillige reder på samme dag, men alligevel var der ingen orangutang i syne. Rederne var dog et vigtigt hint: eftersom de alle var type A-reder, var der ingen tvivl om, at orangutangerne i området var ved godt helbred og var nysgerrige på at undersøge skoven.

Det er det, vi ønsker for alle orangutanger.