Red Orangutangen har investeret i at gøre monitoreringen af de genudsatte orangutanger i nationalparken Bukit Baka Bukit Raya (TNBBBR) endnu bedre. På en af de mange ture i regnskoven, fandt monitoreringsholdet orangutangmor og -søn Vista og Vee, som blev genudsat i 2018.
Nationalparken Bukit Baka Bukit Raya (TNBBBR) er et af de fredede områder, hvor orangutanger fra rehabiliteringscentret Nyaru Menteng bliver genudsat for at starte et liv som vildtlevende orangutanger. Ved slutningen af 2019 var TNBBBR hjem for en ny orangutangbestand på 161 genudsatte orangutanger fra Nyaru Menteng. Flere af de orangutanger, som har været en del af Red Orangutangens adoptionsprogram, er blevet genudsat her.
Derfor har vi en helt særlig interesse i at følge op på, hvordan orangutangerne i området klarer sig. Desuden er ny viden om de genudsatte orangutanger essentiel for hele tiden at forbedre rehabiliteringsprogrammet og for at beskytte de vildtlevende orangutanger bedst muligt.
Red Orangutangen har på den baggrund investeret i at gøre monitoreringen i området endnu bedre. I 2019 blev et nyt genudsættelsesområde i TNBBBR og en ny lejr indviet i nationalparken med støtte fra Red Orangutangen. Bemandingen i de to monitoreringslejre, Bemban og Hiran, blev øget, og lejrene fik mere og bedre udstyr. Herunder kamerafælder, som skal bruges til at indsamle data om orangutangerne og biodiversiteten i området.
Læs også: Nyt område i TNBBBR sikrer plads til flere orangutanger
Mødet med Vista og Vee
Monitoreringsholdene har jævnligt spændende historier med hjem fra deres ture ind i regnskoven. I marts mødte de f.eks. den genudsatte orangutang Vista og hendes unge Vee, som begge blev genudsat i juli 2018.
Vivi Dwi Santi, som er dyrlæge på Nyaru Menteng, var med monitoreringsholdet i Bemban-området den dag. Her er hendes fortælling:
”Bembans skove er ekstremt kuperede og strækker sig over utallige stejle skråninger. Der var derfor ikke mange områder, som vi let kunne passere i den tætbevoksede skov, mens vi ledte efter orangutanger.
Lige før middag lokaliserede vi endelig Vista og Vee, og vi satte hurtigt vores observationsudstyr op, så vi kunne indsamle data om dem.
Vista og Vee sad øverst i et højt træ. De var svære at se uden brug af kikkert. De nød træets frugt, som de lokale kalder rosciu. I løbet af vores observationer flyttede 3-årige Vee sig lidt væk fra sin mor, men forblev inden for sikker afstand. Han kiggede lejlighedsvis på os, mens han legede med bladene og nippede af dem.
Mens de spiste, tabte Vista og Vee nogle rosciu-frugter på jorden. Af nysgerrighed besluttede teknikeren Domi og jeg at smage og opdagede, at frugten var mere sød end normalt! Tak, Vista og Vee, for at dele denne opdagelse!
Da Vista blev træt af frugt, klatrede hun ned på jorden på jagt efter termitter, mens Vee klamrede sig til hendes mave.
Dagen efter fortsatte vi vores observationer af Vista og Vee. Vejret var imidlertid ikke så godt som den foregående dag, og himlen blev hurtigt mørk. Mens vi observerede de to orangutanger, blev vi ramt af et pludseligt, kraftigt regnskyl. Vista greb hurtigt fat i et blad fra en stor asiatisk palmyra-palme for at dække sit og sin unges hoved! Parret søgte straks tilflugt i trætoppene og forsvandt ud af syne.”
