Post-monitoreringsholdene, som holder øje med orangutangerne i regnskoven, lærer af orangutangerne, hvis de vil spise frugter eller blade fra regnskoven.
Vi kan lære meget af orangutanger.
Post-monitoreringsholdet, som observere de genudsatte orangutanger i regnskoven, bruger orangutang-visdom helt konkret til at klare sig i regnskoven.
Monitoreringsholdene lever i længere tid af gangen i lejre i regnskoven. Nogle gange kan de stå i en situation, hvor der er begrænset mad tilbage. Og så er godt at vide, hvordan man bruger regnskovens spisekammer! Nogle gange fisker de. Men der findes også mange andre naturlige fødevare i regnskoven. Ved at observere orangutangerne har de fået en langt bedre forståelse for, hvilke naturlige fødekilder, man trygt kan spise.
Der er mange planter som er helt ufarlige at spise. Men hvis man ikke kender til føde fra skoven, kan det være svært at regne ud, hvad man egentlig skal kaste sig over i en nødsituation. Der er en hel del frugter og svampe i skoven, som ser lækre ud, men faktisk er giftige. Her kommer orangutangerne til undsætning!
Monitoreringsholdet holder nøje øje med, hvad orangutangerne spiser. Det gør de selvfølgelig for at få mere viden om orangutangerne, som kan bruges i vores arbejde, men samtidig giver det også en god idé om, hvad man som menneske selv kan spise.
For nyligt observere de eksempelvis orangutangerne Desi og Kimi. Det er meget tydeligt, at Desi, som har brugt mange år i rehabilitering, har andre vaner end Kimi, som er en vild orangutang. Kimi kender tydeligvis mere til alle de forskellige typer af fødekilder, som findes i skoven. Monitoreringsholdet har prøvet nogle af Kimis yndlingsfrugter, og det viser sig, at de smager ret godt!
Omvendt er holdet ofte stødt på en rød frugt, som hedder mondokaki eller bongang – men den rører hverken Kimi eller Desi. Så det gør monitoreringsholdet heller ikke.
I desperate situationer har monitoreringsholdet spist både krydderurter og blade, som de fandt i skoven – men kun, hvis de er orangutang-approved!
