Bag hver genudsættelse af en rehabiliteret orangutang gemmer sig en bemærkelsesværdig historie om, hvordan mennesker – gennem år med tålmodighed og tusind timers adfærdsstudier – har lært et vildt dyr afgørende overlevelsesevner. Hos BOS Foundation følger Dr. Nadine Sugianto og hendes team nøje udviklingen hos hver enkelt orangutang og justerer løbende deres såkaldte berigelses-programmer, indtil de en dag kan sættes fri.
For orangutangerne i Borneos regnskove er livet i trætoppene ikke en leg eller et valg – det er et spørgsmål om overlevelse. Dagligdagens opgaver som at bygge reder, svinge sig mellem træerne i den evige jagt på mad samt ’knække’ skovens frugter er alle essentielle færdigheder, som i naturen læres gennem den tætte forbindelse mellem mor og unge.
På rehabiliteringscentrene Nyaru Menteng og Samboja Lestari lærer forældreløse orangutanger disse færdigheder fra mennesker. Gennem tålmodig vejledning, kreative berigelsesindsatser og mange timer på høje foderplatforme fokuserer træningen især på tre områder: klatring, fødesøgning og redebygning.
Vejen til trætoppene
I naturen opholder orangutanger sig 80 til 90 procent af tiden i træerne – gerne i 10 til 15 meters højde over jorden. I rehabilitering har Nadine og hendes team observeret, at ungerne bruger for meget tid på skovbunden, hvor de er sårbare og ikke får styrket de muskler, der skal til for at leve i trætoppene.
For at stimulere orangutangerne til at bevæge sig fra skovbunden op i træerne har man derfor introduceret forskellige typer berigelses-systemer:
- Gangbroer og stisystemer, der forbinder træer og platforme.
- 3D-klatresystemer og taljer, som opmuntrer til bevægelse og udforskning.
- Foderplatforme højt over jorden, der fremmer naturlig fødesøgning.
Andre installationer giver orangutangerne mulighed for at udvikle vigtige bevægelsesteknikker:
- Træ-sving: at lære at bruge deres vægt til at bøje træstammer og bevæge sig gennem trætoppene.
- At klatre med alle fire lemmer: At koordinere og holde balancen, når hele kroppen tages i brug
- Horisontal bevægelse: at gå langs lange, stærke grene.
- Bevægelse via broer: at krydse naturlige eller menneskeskabte broer uden at gå ned på jorden.
Hver ny klatreudfordringe er med til at opbygge styrke, selvtillid og selvstændighed – nøgleegenskaber for fremtidige genudsættelses-kandidater.
Smag for det vilde
Fødeindtag er for mange dyr en simpel aktivitet, men for orangutanger er det en kunstart. I skoven fylder fødesøgning det meste af dagen, hvor de bruger forskellige teknikker – bide, skrælle, trække ud, skrabe, hamre og rive – for at få adgang til næringen i frugter, bark og skud.
I rehabilitering skal de unge orangutanger lære disse færdigheder en for en. Ud over at de særlige dyrepassere viser dem teknikkerne, har BOS Foundation installeret eksterne foderberigelsessystemer i bure og indhegninger, der stimulerer dyrene til at arbejde for deres mad, præcis som i naturen.
Ved at tilbyde forskellige føde-typer – nogle med hårde skaller andre medfibre eller klæbrige safter – udfordres orangutangerne til at bruge kreativitet og være tålmodige for at få fat i indholdet. Det lærer dem samtidig at genkende, hvad der er spiseligt – en afgørende færdighed for overlevelse, når de genudsættes i naturen. Hver ny frugt eller udfordring giver dem mulighed for at tænke, eksperimentere og til sidst lykkes.
Fantastiske redebyggere
Ved solnedgang indleder vilde orangutanger et fascinerende ritual. Hver aften sætter de sig til at bøje og flette grene til bløde, sikre reder, omhyggeligt konstrueret til at bære deres betydelige vægt gennem hele natten. Det er en praksis, som er udført med bemærkelsesværdig evne og præcision, og som holder dem sikre mod rovdyr og den fugtige skovbund.
Hos rehabiliterede orangutanger kommer redebygning ikke altid naturligt og må derfor også læres. Dedikerede dyrepassere giver lektioner i færdigheden, og efter endt skovskole stimuleres læringen yderligere:
Redebyggesystemer i indhegningerne efterligner naturlige grenes struktur, mens bløde gummibånd fungerer som grene, så orangutangerne kan øve teknikker som “bøj og byg” – at bøje og lægge grene ned – eller sågar at flette dem for et mere stabilt design.
Fra læring til vildt liv
Hver færdighed, de lærer, bringer orangutangerne et skridt tættere på friheden. AFra at mestre kunsten at svinge i træerne ellertil at bygge deres første rede, er ikke bare fremskridt – de er milepæle på vejen til et selvstændigt liv i naturen.
Når du adopterer en orangutang, er du også med til at støtte den daglige indsats i dens optræning til at tilpasse sig og mestre livsvigtige evner, når den endelige genudsættelse finder sted.
Se vores adoptionskandidater her