For nyligt observerede monitoreringsholdet en gruppe bestående af tre orangutangmødre og deres unger, der lod til at kende hinanden.
Det kræver sit at være småbørnsmor, og selv en orangutang har af og til brug for at socialisere med andre i en lignende situation. Således blev en lille gruppe orangutang-mødre for nyligt observeret, mens de tilbragte en stund i selskab med hinanden, samtidig med at de tog sig af deres unger.
Post-monitoreringsholdet fra Lesik-lejren, holder jævnligt øje med de orangutanger, som er blevet genudsat i regnskoven efter flere års træning på rehabiliteringscentrene. De blev ret overraskede, da de sidste måned opdagede de tre orangutanger Lesan, Sayang og Teresa og deres tre unger Ayu, Padma og Berani hygge sig sammen i et område tæt ved lejren.
Mødre og unger lod til at kende hinanden, og de virkede ganske afslappede. De var tydeligvis blevet hjemmevante både med hinanden og skoven siden de blev genudsat henholdvis i 2012, 2013 og 2015.
Monitoreringsholdet bemærkede blandt andet, hvordan Teresa lod sin lille søn Berani løbe rundt – dog ikke længere væk, end at hun kunne holde øje med ham. Den frihed udnyttede han til at klatre op i et træ for at kigge ud over landskabet.
Lille Padma, som er den yngste af ungerne, var dog knap så eventyrlysten. Hun ville hellere blive i sin mors sikre favn end at klatre op i trætoppene efter Berani.
Da monitoreringsholdet for en stund havde observere den lille ’mødregruppe’, besluttede orangutangerne dog for at udforske andre dele af skoven.
Alle tre unger er født som vilde orangutanger af mødre, som er blevet genudsat efter et succesfuldt forløb på rehabiliteringscenter.
