For første gang har Red Orangutangen drevet et projekt til fordel for oprindelige folk i Øst-Kalimantan, finansieret af Civilsamfund i Udvikling (CISU). Projektet med titlen ”Capacity building for improved livelihoods and recognition of rights for the indigenous Dayak Wehea tribe” blev opstartet i efteråret 2016 og afsluttet i juli 2018. Vi har haft gode erfaringer fra lignende CISU-projekter i Central-Kalimantan, og det har været spændende at følge udviklingen og arbejde med inddragelse i en anden del af Borneo.
Kehje Sewen og Dayak Wehea folket
I Øst-Kalimantan på Borneo ligger skovområdet Kehje Sewen, som bruges af BOS Foundation til genudsættelse af rehabiliterede orangutanger. Området nær Kehje Sewen er også hjem for seks mindre landsbysamfund, det lokale Dayak Wehea folk, og en række virksomheder.
Projektet havde tre hovedmål, og der er opnået positive resultater på de 22 måneder, hvor projektet har kørt. Hovedfokus var på at forbedre levevilkårene for den oprindelige Dayak Wehea stamme, og samtidig er der opnået fremskridt i samarbejdet på tværs og med projektpartnerne fra BOSF-RHO, som til dagligt er programledere i Kehje Sewen. Projektet søgte at:
- 1) sikre det oprindelige Dayak Wehea folks officielle anerkendelse, som er første nødvendige skridt for at opnå juridiske rettigheder til deres land, ved at styrke stammens egen kapacitet til at advokere for deres rettigheder overfor myndighederne
- 2) skabe mulighed for udvikling af bæredygtige leveveje og indtægtskilder i tre udvalgte landsbyer
- 3) styrke BOSF-RHO organisation og kapacitet til arbejdet med lokaludvikling
Fælles ansøgning om rettigheder til land
Dayak Wehea folket er præget af et stærkt, ceremonielt kulturfælleskab, og deres naturtro fortæller dem, at de skal passe på skoven og dens ressourcer. Som eksempel jager de heller ikke orangutanger, da det siges, at man bliver ramt af en forbandelse, hvis man slår dem ihjel. Ifølge deres tro, er orangutangen reinkarneret menneske.
Inden projektet startede havde Dayak Wehea folket på tværs af landsbyerne organiseret sig i en Dayak Wehea institution med repræsentanter fra alle seks landsbyer. Dette muliggjorde, at et fælles dokument for at opnå officiel anerkendelse af deres stamme og status som oprindelige folk kunne produceres, når først der var nået enighed om kulturbeskrivelser og historie.
Dokumenterne blev færdiggjort og afsendt til de indonesiske myndigheder, der siden 2013 har åbnet for muligheden for rettighedsbeskyttelse for oprindelige folk. Desværre krævede et procesændring kort før projektets afslutning, at en mere detaljeret områdebeskrivelse fulgte med ansøgningen, og derfor er der ikke faldet afgørelse endnu.
En tro på mere bæredygtige og langsigtede indtægtskilder
I forhold til projektets andet mål om bæredygtige leveveje indtægtskilder, blev der nedsat grupper i hver af de tre udvalgte landsbyer. Hver gruppe skulle som del af projektets strategi selv idégenerere, udvikle og etablere indtægtsgivende projekter, som de fik teknisk støtte og træning til at oprette og køre. Undervejs i projektet blev det blandt andet til etablering af peberproduktion, fiskedamme, grøntsagsdyrkning og værksteder til traditionelt håndarbejde.
Området hvor Dayak Wehea stammens ca. 4000 medlemmer er bosat, ligger ca. 100 kilometer fra selve Kehje Sewen skoven. Deres område er stærkt præget af minedrift, tømmerproduktion og palmeolieproduktion, som landsbyerne har mistet stortset al deres skov og landbrugsjord til. En stor del af projektet har derfor haft fokus på, hvordan man skaber sig bæredygtige indtægter. BOSF-RHO programleder, Aldrianto Priadjati udtaler:
”Landsbyerne er skrøbelige med hensyn til bæredygtighed. Problemet er manglen på jord grundet oliepalmeplantagerne. På nuværende tidspunkt har mange en indtægt fra plantagerne, men dette vil ændre sig fremover.” Oliepalmer er kun produktive i 20-30 år, hvorefter selskaberne oftest flytter til et nyt område og starter forfra. Denne situation vil ramme landsbyerne om få år og så vil de stå tilbage uden indtægtsmuligheder og omringet af udpinte jorde.”
Øget lokal forståelse for egen situation og kapacitet til forandringer
Projektet gav mulighed for fælles workshops og ture til andre områder i Øst-Kalimantan, der har prøvet lignende udvikling, for at skabe forståelse for de altødelæggende konsekvenser af oliepalme og give inspiration til nye indtægtskilder.
”Projektet i Øst-Kalimantan har vist hvor komplekse og forskellige udfordringerne kan være fra sted til sted, og region til region på Borneo. Det har dog også vist, at når vi bringer folk sammen, så kan der skabes positive forandringer og over tid opbygges vigtige relationer og tillidsforhold. Vi har fået god indsigt i udfordringerne omkring Kehje Sewen og Dayak Weheas manglende rettigheder specifikt, og projektet har skabt grobund for øget samarbejde mellem BOSF RHO og det oprindelige folk i området,” fortæller programleder for Red Orangutangen, Marie Sigvardt.
Projekt med masser af læring
Projektet har alt i alt skabt en god base for videre arbejde i området. Isoleret set har projektpartnerskabet mellem Red Oranguangen og BOSF RHO skabt en større forståelse for interne og praktiske forretningsgange, og skabt gode bånd til lokalsamfundet i Muara Wahau, der er det underdistrikt, hvor landsbyerne ligger.
Læs mere om Red Orangutangens program for inddragelse af oprindelige folk her>>
