Monyo blev fundet i slutningen af 2019, helt alene i den store skov.
Lille Monyo var én blandt flere forældreløse orangutang-unger, der på det tidspunkt blev opdaget rundt omkring i Central Kalimantan. En lokal landsbyboer fra Petuk Liti fandt ham forkommen, sulten og uden sin mor og holdt ham i sin varetægt i en uge, før han blev reddet og bragt til Nyaru Menteng-rehabiliteringscentret den 14. november 2019.
Her begyndte Monyos nye liv. Først gennemgik han tre måneders karantæne sammen med to andre små unger, før de alle blev en del af Skovskolens vuggestuegruppe. Med tålmodighed, tryghed og masser af omsorg voksede hans mod dag for dag. Snart begyndte han at klatre i træer, ganske vist kun én eller to meter over jorden i starten, bare for en sikkerheds skyld.
Små, men vigtige skridt for en lille orangutang, der havde mistet alt.
I dag går Monyo i Skovskole. Han lærer at finde mad, bygge rede og klare sig på egen hånd. Vigtige færdigheder, der en dag skal gøre ham klar til at vende tilbage til regnskoven. Men vejen dertil er lang. Monyo har stadig brug for kærlighed, tålmodighed og støtte, så han kan vokse op og en dag opleve ægte frihed i den jungle, hvor han hører hjemme.
Her kan du se, hvordan en redning som Monyo's kan foregå, når BOSF har fået melding om en orangutang-'hitteunge'.
(Vi beklager, at videoen starter lidt 'grumset' - det retter sig efter kort tid!)
Vil du være med til at give Monyo en ny chance i livet? Ved at adoptere ham støtter du hans vej tilbage til den vilde natur.
Hvad får du, når du adopterer Monyo?
Når du adopterer Monyo modtager du et personligt adoptionsbevis og hans baggrundshistorie på mail.
Fire gange om året får du opdateringer om Monyos liv og udvikling. Her får du et unikt indblik i hans rejse tilbage mod et frit liv i regnskoven – fra vigtige milepæle til de små hverdagsøjeblikke. Du kan følge, hvordan han udvikler sig, tilpasser sig og overvinder både udfordringer og succeser på vejen mod frihed.
I august modtager du en særlig videohilsen fra Monyo.
Sidst, men ikke mindst, får du også vores nyhedsbrev med historier fra vores arbejde på Borneo, indblik i naturbevarelse og de seneste nyheder om orangutangerne og deres levesteder.
Du kan til enhver tid framelde dig adoptionen.
					
					
					FAKTA OM MONYO
Køn: Han
Center: Nyaru Menteng
Ankom til centeret: 14. november 2019
Alder ved ankomst: 6 måneder
Hvad går din støtte til, når du adopterer?
Alle orangutangerne på centrene.
Din adoption er symbolsk, hvilket vil sige, at du ikke blot hjælper Monyo, men også alle de andre orangutanger på rehabiliteringscentrene på Borneo.
Redning af forældreløse orangutanger. 
Du bidrager til arbejdet på Borneo med at redde, rehabilitere og genudsætte forældreløse orangutanger og sikre regnskov, som de kan vende tilbage til.
Forebyggelse gennem oplysning. 
Du bidrager til oplysningsarbejdet for at beskytte den kritisk truede orangutang og dens sidste levesteder og arbejdet for at eliminere truslerne mod orangutangen.