Borneos oprindelige folk, dayakker, oplever store omvæltninger når skoven ryddes. Deres levegrundlag ændres ofte fundamentalt, men til trods for dette har de ofte ikke selv indflydelse på regeringens udviklingsplaner. Red Orangutangen og den indonesiske partner BOS Mawas har netop afsluttet et flerårigt projekt støttet af Civilsamfund i Udvikling (CISU), der havde fokus på at hjælpe en række dayaksamfund til at få medbestemmelse på deres fremtid.
En af de mest marginaliserede befolkningsgrupper i Indonesien er Borneos oprindelige befolkning, dayakker, der ofte er fattigere og har et lavere uddannelsesniveau end resten af befolkningen. 71% af dayakkerne er dybt afhængige af naturen for at overleve, og når regnskoven ryddes stiller det dem derfor ofte endnu dårligere. Red Orangutangen har derfor siden 2007 samarbejdet med udsatte dayaksamfund i et område kaldet Mawas, der er på størrelse med Fyn, og indeholder en enestående biodiversitet som blandt andet inkluderer en af verdens største tilbageværende bestande af vilde orangutanger.
I dag bor der omkring 150.000 mennesker fordelt på 62 landsbyer i og omkring Mawas og størstedelen har boet der i flere generationer. For at sikre, at de også i fremtiden kan leve side om side med naturen fik Red Orangutangen i 2014, i samarbejde med vores indonesiske partner BOS Mawas, en bevilling fra Civilsamfund i Udvikling (CISU), som muliggjorde igangsættelsen af en større indsats i området.
Tre indsatsområder
Indsatsen har primært fokuseret på at støtte landsbyerne i at udarbejde deres egne udviklingsplaner og få disse inkluderet i distrikts- og provinsregeringens planer for området. Derudover har projektet skulle hjælpe landsbyerne med at identificere og optegne de jordområder, de ofte har levet af og på i hundredvis af år, samt at indlede en proces til at sikre landsbyerne rettigheden til jorden fremfor at regeringen eksempelvis udbyder rettighederne til tømmer- eller palmeolieselskaber. Som det sidste indsatsområde har der været fokus på lokalbefolkningens inddragelse i skovbevarelse og bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.
Vigtige forandringsprocesser for lokalbefolkningen og orangutangen
Projektet startede op i august 2014 og har løbet frem til udgangen af 2017, og gennem årene har lokalbefolkningens inddragelse i konkrete og praktiske tiltag hjulpet til at skabe en bredere forståelse blandt andet for nødvendigheden af juridiske rettigheder til jorden, årsagerne til skovbrande og hvordan de forebygges. I hver af landsbyerne er der bl.a. oprettet frivillige brandbekæmpelsespatruljer, som er blevet trænet og udstyret i brandslukning og som viste sig helt uundværlige i bekæmpelsen af de tusindvis af El Ninõ skovbrande, som i 2015 hærgede Mawas og mange andre steder på Borneo. I alt har omkring 2.500 mænd, kvinder og børn deltaget i miljøundervisning og kapacitetsopbyggende aktiviteter, og der er i dag flere selvkørende landsbygrupper, der på forskellig vis samarbejder omkring bæredygtig brug og beskyttelse af naturressourcerne.
Med projektet er der også udarbejdet en overordnet plan for Mawas området, der skal sikre overlevelsen af den vilde orangutangbestand og forbedre levevilkårene for lokalbefolkningen. Dette er sket gennem en lang række møder hvor relevante aktører fra de forskellige regeringsniveauer, landsbyer, institutioner og organisationer har været inddraget. De involverede landsbyer har desuden udarbejdet de nødvendige juridiske dokumenter og landkort til at bevise deres ret og krav til at bo i området og benytte naturressourcerne på bæredygtig vis, og den lange bureaukratiske proces mod at sikre dem rettigheder til jorden er påbegyndt. Mange lokale har desuden deltaget i undervisning i demokratiske processer, rettigheder og udarbejdelse af langsigtede udviklingsplaner, og anvendt denne læring i møder med regeringsfolk.
Programleder i Red Orangutangen, Marie Sigvardt fortæller: ”Da vi startede projektet i 2014, stod vi i en situation, hvor ingen i de fire landsbyer vidste hvordan de skulle udarbejde udviklingsplaner, selvom det formelt set havde været et lovmæssigt krav i flere år, og regeringen havde hverken kendskab til deres behov eller fokus på at støtte dem. I dag udarbejdes planer på landsbymøder, hvor alle kan deltage, og de lokale har lært at tale deres sag overfor regeringen, hvilket har bidraget til finansiering af flere udviklingstiltag i landsbyerne.”
Succesfuldt samarbejde
Projektet har ikke været uden forhindringer, men målsætningerne er opnået og der er skabt vigtig læring, som kan bidrage positivt til Red Orangutangen og den indonesiske partners fremadrettede arbejde med at lede lignende udviklingsprocesser i andre landsbyer.
”Vi er rigtig glade for at konstatere, at vi med projektet har formået at afhjælpe nogle akutte behov i landsbyerne og forbedre disses menneskers indflydelse på deres fremtid. Dette er en succes både for lokalbefolkningen og orangutangens overlevelse. Nu handler det om at fortsætte de positive forandringsprocesser og anvende læringen i andre områder,” fortæller Red Orangutangens programleder Marie Sigvardt.
Læs mere om vores samarbejde med lokalbefolkningen og program for inddragelse af oprindelige folk her >>
