Den massive afskovning, der har foregået på Borneo, har forværret de globale klimaforandringer, og orangutangen forventes at komme under endnu større pres end tidligere forudset. Det afslører en ny rapport fra IUCN, der fremhæver vigtigheden af at tage højde for klimaforandringer, når der genoprettes orangutanghabitat. Studiet har identificeret en række træarter, der både er resistente overfor klimaforandringerne og foretrækkes af orangutangen som rede- og fødetræer. Hensyntagen til både klima og orangutangens præferencer bidrager til orangutangens langsigtede overlevelse.
Et forskerhold fra IUCN (International Union for Conservation of Nature), har netop udgivet en rapport med bidrag fra flere repræsentanter fra vores partnere på Borneo, herunder BOSF-Mawas og BOSF-RHO. Rapporten fremhæver vigtigheden af at tage højde for klimaforandringer i forbindelse med orangutangbeskyttelse. Den udkommer i lyset af fund om en markant forværring af klimaforandringerne som resultat af den massive afskovning på Borneo. Rapporten afslører, at den kritisk truede orangutang kommer under endnu større pres end tidligere forventet på grund af de forværrede klimaforandringer, og den opstiller anbefalinger til fremtidig orangutangbeskyttelse i lyset af dette.
Borneos forandrende klima
Når træer fældes, går i forrådnelse eller brændes, frigives den kulstof, de har lagret, i luften som CO2. Den massive skovrydning, der har foregået og stadig foregår på Borneo er derfor skyld i en enorm CO2-udledning, der medvirker til den globale opvarmning. I rapporten estimerer IUCN, at der i 2080 vil være gået 69-81 % orangutanghabitat tabt siden 2010 som resultat af afskovning – hvilket er 3-5 gange så stort et areal som tidligere antaget. Udover CO2-udledning bidrager skovrydning også til mindsket nedbør, da der ikke længere er det samme antal træer til at absorbere vand fra jorden og derefter frigive vanddampen i atmosfæren.
Lokalt på Borneo har skovrydningen allerede medført højere daglige temperaturer og mindre daglig nedbør samt øget hyppigheden for ekstreme vejrfænomener såsom El Niño-fænomenet, der medfører markant tørrere vejr. Hidtil har El Niño-vejrfænomenet på Borneo forekommet med 5-7 års mellemrum, og La Niña-fænomenet har forekommet i mellemtiden med markant vådere vejr. Hyppigere El Niño-vejrfænomener forværrer derfor det i forvejen tørrere og varmere klima, og tørkeperioderne på Borneo bliver længere.
Det tørrere og varmere klima medfører også risikoen for hyppigere og voldsommere skovbrande. Især de tropiske tørvemoseskove på Borneo er sårbare overfor denne klimaforandringsmæssige konsekvens. Disse unikke skove indeholder enorme mængder CO2 i de op til 20 meter tykke tørvelag – CO2, der lagres, så længe tørvelaget står under vand. Dræning af tørvelaget har ødelagt økosystemet mange steder og medført, at store mængder oplagret kulstof er blevet frigivet som CO2. Efter dræning bliver tørven letantændelig og øger risikoen for store skov- og tørvebrande, som bidrager til yderligere store CO2-udledninger, der igen forværrer klimaet.
Den kritisk truede orangutang er under endnu større pres end tidligere forventet
Klimaforandringerne har og vil få enorme konsekvenser for biodiversiteten på Borneo – og den kritisk truede orangutang forventes at komme under endnu større pres end hidtil forventet.
Den massive afskovning, det tørrere klima og den øgede risiko for hyppigere og større skovbrande, der ødelægger endnu mere skov, resulterer både i habitat- og fødemangel for orangutangen. Dette medfører, at orangutangen i jagten på føde bliver tvunget ind i små lommer af skove, hvor der ikke er tilstrækkeligt med føde, eller de tvinges ud i områder tættere på mennesker, hvilket øger risikoen for, at de kommer i konflikt med mennesker eller ender som del af den illegale kæledyrshandel.
Genopretning af orangutangens levesteder med forbehold for klimaforandringer
Det er altså nu, at indsatserne for at mindske klimaforandringerne og øge orangutangens overlevelsesmuligheder skal intensiveres og effektiviseres. En måde hvorpå disse udfordringer kan takles er gennem skovbeskyttelse og skovgenopretning, der tager højde for både klimaforandringerne og dyre- og plantelivet. Gennem skovgenopretning har man en unik mulighed for, at gøre det genoprettede skovområde modstandsdygtigt overfor et forandrende klima, illegale aktiviteter, skovbrande og at gøre det i bedre stand til at støtte dyrene og planterne i området – også på lang sigt.
Med IUCN-rapportens konkrete udgangspunkt i Kutai Nationalpark i Øst-Kalimantan på Borneo opstilles anbefalinger til fremtidigt skovgenopretningsarbejde,
der tager højde for både klima, skovbrug, dyreliv og planteliv. Ved hjælp af disse anbefalinger sikres en langsigtet og bæredygtig skovgenopretning, der er med til at bevare Borneos enorme biodiversitet og at skabe levesteder for blandt andet orangutangen. På denne måde kan også orangutangen blive mere modstandsdygtig overfor de forventede klimaforandringer.
Helt centralt går anbefalingerne ud på at undersøge skovområdet nøje for at opnå et dybdegående kendskab til, hvordan skoven bruges og hvilke træer og planter, der er vigtige for dets dyreliv som blandt andet fødetræer og redebygningstræer. Denne indledende undersøgelse er afgørende, da føden påvirker en række faktorer, blandt andet orangutangens sundhed, reproduktion og adfærd. Studiet identificerede syv træarter som de vigtigste for orangutangen i forhold til føde og redebygning.
På grund af klimaforandringerne påpeger IUCN, at også skovområdets resistens overfor klimaforandringer skal undersøges grundigt for at sikre et langtidsholdbart dyrehabitat, der bedre kan stå imod de forudsete klimaforandringer. Denne resistensundersøgelse involverer blandt andet en evaluering af forskellige træsorters forplantningsevner, reaktioner på lange tørkeperioder og modstandsdygtighed overfor skovbrand. Her udpegede studiet to træarter som de mest modstandsdygtige overfor blandt andet tørke og brand.
IUCN’s anbefalinger er blandt andet baseret på resultater fra genopretningsarbejde i Mawas og Samboja Lestari, der er blevet iværksat af vores indonesiske partner BOS Foundation. Eksemplerne fra Mawas og Samboja Lestari fungerer som skabeloner – såkaldte ”best practices” – for fremtidig skovgenopretning, og de har også formet Red Orangutangens og vores programpartneres skovgenopretningsprojekter.
Genopretning af Mawas’ tørvemoseskov – hjem for mere end 2500 vilde orangutanger
Siden 2015 har Red Orangutangen samarbejdet med BOSF-Mawas om at genoprette et tørvemoseskovområde i Mawas for at optimere beskyttelsen af de mere end 2500 vilde orangutanger i området. Genopretningsarbejdet i Mawas er opbygget på baggrund af BOS Foundations best-practice skovgenopretningseksempler fra Mawas og Samboja Lestari, der fremhæves i IUCN-rapporten. De seneste 3 år har Red Orangutangen støttet genopretningen af Mawas’ tørvemoseskov, hvilket har resulteret i genplantning af cirka 75 hektarer eller mere end 100 fodboldbaner med mere end 122.000 træstiklinger.
Du kan læse mere om vores skovgenopretningsprogram her >>
