Vi står over for en stor udfordring, når vi skal bremse klimaforandringerne. Et vigtigt element i en god klimaløsning er at bevare og genoprette regnskoven, som både kan hive CO2 ud af atmosfæren og lagre kulstoffet effektivt. Red Orangutangen arbejder derfor for netop det i flere projekter på Borneo.
Regnskovens evne til at lagre kulstof, gør den helt unik.
Kulstof er lagret i træstammer, blade og jorden under træerne. Træerne suger samtidig CO2 ud af atmosfæren, og det er de ’superkræfter’, der gør regnskoven til en helt central brik, når vi taler klimakrise.
”Regnskoven er helt essentiel, når det kommer til at mindske klimaforandringerne. Samtidig udleder det enorme mængder CO2, når skoven bliver ryddet. Derfor kan vi slet ikke komme udenom at tænke skoven ind i klimaløsningen,” siger programleder Marie Sigvardt fra Red Orangutangen.
Der er da også kommet et stigende fokus på ikke blot plantning af træer, men også bevarelse af eksisterende skov i klimadebatten. En kombination af bevarelse og genplantning af skov er nemlig en stærk naturlig klimaløsning, der samtidig passer på de dyr og mennesker, som lever i regnskoven.
Hvorfor er regnskoven vigtig for klimaet?
Via fotosyntesen kan træer og andre planter hive CO2 ud af atmosfæren og omdanne det til organisk (kulstofholdigt) stof og livsnødvendig ilt. Det afhjælper den belastning på klimaet, som CO2 udgør.
Særligt tørvemoseskov er et ekstremt effektivt kulstoflager, fordi tørvejorden består af store mængder døde planterester. Indonesien alene har omkring 36 % af verdens tropiske tørvemoseskov, og de tropiske tørvemoseskove på Borneo er blandt de største lagre af kulstof i verden. Tørvens gennemsnitlige dybde er nemlig hele 5,5 meter, og derfor lagrer uberørte tørvemoseskove i Indonesien i gennemsnit 12 gange mere kulstof end andre tropiske regnskove i Asien.
Læs om tørvemoseskoven Mawas, hvor Red Orangutangen arbejder her.
Derfor er det meget problematisk, når skoven bliver fældet og brændt ned. Når skovområderne bliver ødelagt, bliver der nemlig frigivet store mængder CO2 samtidig, ligesom dræning af tørvemosen også udleder CO2. Beregninger tyder på, at op mod 20 % af den menneskeskabte CO2-udledning på verdensplan skyldes fældning af skov! Særligt regnskoven bonner ud her, og derfor er det essentielt, at vi bevarer den.
Vandets kredsløb kommer ud af balance
Regnskovene har også en vigtig rolle i forhold til vandets kredsløb. Store regnskove bidrager til dannelsen af regnskyer gennem fordampning, og på den måde genererer skovene en stor del af deres egen regn. En del af det vand, der fordamper fra regnskoven stiger dog højt til vejrs og falder først som regn flere tusinde kilometer fra skoven. Regnskoven påvirker altså vandets kredsløb – og regulerer dermed klimaet – på verdensplan. Når regnskoven bliver fældet, påvirker det derfor hele jordens vandcyklus – og det kan betyde tørke rundt omkring i verden.
På Borneo har skovrydningen allerede medført højere temperaturer og mindre nedbør – og så er ekstreme vejrfænomener og skovbrande blevet mere almindelige. I år så vi, hvordan tørsæsonen blev længere, og det betød en længere periode med store skovbrande, som både var til skade for dyr, mennesker og klima.
Hvad gør Red Orangutangen?
Red Orangutangen arbejder bredt for orangutangens overlevelse. Det gælder også arbejde for at bevare regnskoven, som er den vilde orangutangs naturlige levested. For orangutangen, biodiversiteten og klimaet er vi derfor involveret i projekter på Borneo, som arbejder for at bevare kulstofrige skove, genoprette regnskoven og gøre den mere robust.
Det indebærer blandt andet:
- Patruljering i beskyttede skovområder for at sikre dem mod illegal skovhugst
- Genplantning af skoven med lokale og naturligt forekommende træarter
- Blokering af menneskeskabte dræningskanaler for at øge vandstanden og mindske udtørring af tørvemosen
”De her projekter er vigtige for at gøre regnskoven mere modstandsdygtig og nedbringe CO2-udledningen. De naturlige klimaløsninger skal dog ikke ses som en erstatning for at begrænse den industrielle sektors CO2-udledning, men nærmere som en uundværlig del af kampen mod klimaforandringerne,” siger Marie Sigvardt.