Skovbrande har store konsekvenser for regnskov, biodiversitet og klima – og i år kan de også få konsekvenser for coronasmittede i Indonesien og omkringliggende lande. Red Orangutangen har sammen med vores partnere oprustet på det forebyggende arbejde.
Hvert år i tørsæsonen bliver Borneo ramt af skovbrande. Allerede i begyndelsen af juli blev der erklæret undtagelsestilstand i Central-Kalimantan, men der har indtil videre heldigvis ikke været omfattende brande i de områder, hvor Red Orangutangen arbejder.
Vi og vores samarbejdspartnere er dog som altid i alarmberedskab for at sikre regnskoven og de dyr, der lever i den, herunder den kritisk truede orangutang. Selvom brandsæsonen i år ikke er ligeså massiv som sidste år, hvor 1,6 millioner hektar jord brændte ned i Indonesien, hersker der en særlig bekymring i år angående de sundhedsmæssige konsekvenser af røgen på grund af coronapandemien.
”Mange eksperter har udtrykt bekymring for denne farlige cocktail af røg fra skovbrandene og det nye coronavirus, som kan forårsage alvorlige luftvejsinfektioner specielt hos svækkede personer. Det er meget bekymrende, og kan få store konsekvenser for de mennesker og muligvis også dyr, som smittes i takt med, at antallet at COVID-19 tilfælde stiger i Indonesien ,” forklarer Red Orangutangens direktør Hanne Gürtler.
Ifølge Verdensbanken rapporterede mere end 900.000 mennesker i Indonesien, Malaysia og Singapore om vejrtrækningsproblemer og luftvejssygdomme under sidste års skovbrande.
Læs også artikel fra brandene i 2019: Brandsæsonen er ovre – men den har sat sine spor
Forebyggende arbejde er centralt
I år forventer man ikke, at omfanget af skovbrande bliver så stort som i 2019 eller som i rekordåret 2015, hvor vejrfænomenet El Nino tændte op for et regulært flammehav. Alligevel er skovbrandene hvert år en stor udfordring, som vi løbende arbejder på at forberede os bedre på.
”Brandene har hvert år konsekvenser for biodiversiteten og bidrager samtidig negativt til klimaforandringerne. Derfor forbereder vi os på brandslukningsarbejdet i samarbejde med vores partnere, og i år har vi gjort endnu mere ud af den forebyggende indsats,” siger Hanne Gürtler.
Arbejdet for at forebygge skovbrandene går blandt andet ud på at bygge brønde, så der er lettere adgang til at slukke brande, så snart de opstår. Fokus er derudover på koordinering af brandslukningsarbejdet mellem lokalbefolkningen i landsbyerne og myndighederne for at sikre, at der er så mange lokale skovpatruljeringsgrupper som muligt, og at de rapporterer hurtigt videre til myndighederne.
Læs mere om vore arbejde med at beskytte regnskoven.
Det betyder, at vi er godt forberedt, hvis brandsæsonen skulle blive værre end ventet. Et godt alarmberedskab er altid essentielt, men det er bestemt ikke blevet mindre vigtigt i år: Brandbekæmpelsesarbejdet bliver nemlig også udfordret af coronapandemien, da det ofte involverer store grupper.
Der er i skrivende stund blevet bekræftet i alt 287.000 coronasmittede i Indonesien, og 10.740 er døde med COVID-19.
Hvert år i tørsæsonen opstår der skovbrande på Borneo som følge af, at skovområder bliver fældet og brændt ned, så de kan bruges til plantager. Under tørsæsonen kan disse brande dog være svære at styre, og ofte breder de sig til stor gene for mennesker og dyr. Samtidig betyder det, at store områder af regnskoven forsvinder. I 2019 var 41 % af de nedbrændte områder tørvemoseområder, som er nogle verdens største kulstof-depoter – kulstof som ved afbrænding bliver frigivet som CO2. Samtidig er tørvemoseskoven et af orangutangens foretrukne habitater. Områder med tørvemoseskove er særligt antændelige, når de er blevet udtørret på grund af skovrydning.
