Brandbekæmpelse er en stor udfordring i Borneos regnskov, som hvert år bliver ramt af voldsomme brande. For at rette indsatsen mod de allermest udsatte områder, vil Red Orangutangen i samarbejde med DHI GRAS nu bruge satellitdata til at identificere brandrisikoen.
Hvert år i tørsæsonen hærger skovbrande de tropiske regnskove på verdens tredjestørste ø, Borneo. For at dyrke jorden, sætter mennesker ild til skoven, og det går ud over dyr og menneskers sundhed. Det betyder også, at vi mister store regnskovsområder, som ellers er rige på arter. Netop nu har årets brandsæson netop nået sin ende.
Hos Red Orangutangen arbejder vi derfor hele tiden sammen med vores partnere om at komme brandene i forkøbet. Et af de nyeste våben i kampen er satellitdata.
Derfor har Red Orangutangen og vores indonesiske partner BOS Foundation indgået et samarbejde med virksomheden DHI GRAS, som er eksperter i netop satellitdata.
”Vi har med vores partnere i Indonesien engageret mange lokale i brandslukningspatruljer og vi håber, at vi ved at forbedre anvendelsen af satellitdata både kan styrke monitoreringen fra oven og samtidig hjælpe med at prioritere indsatsen på jorden. Herudover kan de data, der bliver indsamlet, bruges til at dokumentere brandrisiko og illegal tømmerhugst over for myndighederne,” forklarer Marie Sigvardt, som er programleder i Red Orangutangen.
Læs også: Markant stigning i rydning af Indonesiens regnskov under corona-lockdown
Det potentiale er Business Development and Project Manager hos DHI GRAS, Mads Christensen, meget enig i:
”Satellitdata er et fantastisk redskab til at dokumentere status og udpege ændringer, når man laver miljøarbejde. Ved at analysere de her data, kan vi bl.a. kortlægge skovdække, dokumentere ændringer over tid samt opstille en brandrisikomodel for på den måde at identificere de områder, der er mest sårbare for brande. Det skal gøre det lettere at reagere proaktivt,” forklarer han.
Eneste mulighed for at overvåge store områder
Projektet har i første omgang fokus på det store delvist beskyttede område Mawas på Borneo. Red Orangutangens partnerorganisation BOS Foundation-Mawas, myndighederne samt andre organisationer gør allerede en stor indsats for at stoppe brandene. Men ofte kan de ikke reagere hurtigt nok, når flammerne opstår.
Derfor er der fokus på at blive bedre til det forebyggende arbejde. Her er satellitdata et vigtigt supplement til feltarbejde og droner.
”Brugen af satellitdata, gør det lettere for vores hold at monitorere udviklingen i felten – især i de afsides områder, som det er svært at nå ud til,” forklarer Jhanson Regalino, som er Program Manager for BOSF–Mawas Conservation Program.
Men brugen af satellitdata skal rettes ind efter forholdene i troperne:
”Ofte er tæt skydække en udfordring, når man laver satellitbaserede jordobservationer i troperne. Men ved at bruge en kombination af optiske sensorer og radar-sensorer kan man bruge satellitdata som et redskab til at måle, monitorere og udpege ændringer over helt store områder – også i troperne uanset vejrforhold og tidspunkt på dagen,” siger Mads Christensen.
Læs også: Skovbrande i en coronatid
Teknisk kunnen og konkret problemløsning i forening
Satellitdata er allerede en del af værktøjskassen for Red Orangutangen og den lokale partner, BOS Foundations Mawas Conservation Program.
Skovmonitoreringspatruljerne anvender blandt andet GPS og droner til at indsamle data i felten for at kortlægge, hvor brande er opstået, og hvor der er fundet illegal tømmerhugst. Der er dog mange flere muligheder for at anvende satellitdata til monitorering af skove. Men det kræver særlige færdigheder at analysere og udnytte disse muligheder optimalt.
”For at få det fulde billede ud af at analysere de her data, skal man være ekspert. Den ekspertviden kommer DHI GRAS med, så medarbejderne i Mawas-området kan blive trænet op til at få langt mere ud af deres satellitdata,” forklarer Marie Sigvardt.
Samarbejdet skal kombinere DHI GRAS’ tekniske kunnen med den konkrete problemløsning, som Red Orangutangen og deres indonesiske partnere står med hver dag.
”Det er ret fantastisk, når vores tekniske arbejde bliver bragt i spil, så det kan understøtte konkrete formål på jorden, såsom kampen for orangutangerne, skovene og lokalbefolkningen på Borneo,” afslutter Mads Christensen.
Projektet er finansieret af CISU – Civil Samfund i Udvikling og løber frem til september 2021.
