Selvom de ikke har set hinanden i op til 26 år, kan menneskeaber huske venner og bekendte fra fortiden. Det tyder et nyt internationalt studie på.

I et nyt studie viste forskere chimpanser og bonoboer billeder af artsfæller. Det viste sig, at de kiggede længere på billeder af individer, de engang kendte, end på fremmede, skriver Business Insider.

Forskningsresultaterne peger på, at menneskeaber kan huske helt op til 26 år gamle bekendtskaber. Denne tendens har ellers kun tidligere været dokumenteret hos delfiner, som kan huske 20 år gamle bekendtskaber.

Ville undersøge hukommelsen

At menneskeaber er intelligente og besidder veludviklede sociale evner er velkendt, men det har indtil nu være uklart hvilken rolle hukommelsen spiller for aberne i sociale sammenhænge.

Et internationalt hold af psykologiforskere havde dog en fornemmelse af, at menneskeaber, de ikke havde set i årevis, huskede dem, når de så dem igen. Det fik dem til at tænke over, hvor langt tilbage dyrenes sociale minder faktisk gik.

Læs også: Orangutangernes muskelmasse visner bort i frugtfattige perioder

Fulgte abernes øjenbevægelser

For at undersøge dette fik chimpanser og bonoboer i zoologiske haver i Skotland, Japan og Belgien mulighed for at deltage i et eksperiment. En skærm blev placeret uden for indhegningen sammen med en juiceflaske med et langt sugerør, som aberne kunne drikke af. Juicen gjorde, at aberne sad relativt stille, mens de blev præsenteret for billeder på skærmen, og forskerne kunne følge deres øjenbevægelser. I alt 26 aber kiggede på billederne.

De billeder, der forestillede venner og bekendte, viste aber, der var døde eller som var flyttet og tidligere havde været i samme gruppe som den abe, der så på billederne.

Billedet til venstre viser en chimpanse i Edinburgh Zoo, som frivilligt drikker juice, imens den ser på billeder. Billedet til højre er et eksempel på en kendt og en ukendt bonobo af samme køn. Billeder fra den videnskabelige artikel.

Så længere på kendte ansigter

Forskningen viste, at aberne i gennemsnit kiggede 0,25 sekunder længere på billeder af individer, de havde mødt før. Det tolkede forskerne som en anerkendelse.

”Havde de ikke genkendt dem på nogen måde, ville vi forvente, at de så på dem på samme måde som på ukendte individer,” siger en af ​​forskerne, Christopher Krupenye, der arbejder ved det amerikanske Johns Hopkins University til Business Insider.

Undersøgelsen viste også, at aberne så længere tid på billeder af individer, som de havde haft et positivt bånd til, i forhold til dem, som de muligvis havde haft en konflikt med.

“De viser en større interesse for, hvad vi ville kalde deres venner,” siger studiets hovedforfatter, Laura Simone Lewis, postdoc ved UC Berkeley i USA.

Aberne deltog frivilligt

Selvom resultaterne er sjove og rørende, så sker de på en alvorlig baggrund.

“Menneskeaber er ekstremt truede, og hvis vi ikke arbejder proaktivt for at redde dem, risikerer vi at miste disse arter i vores levetid,” siger Christopher Krupenye.

Det havde betydning for, hvordan undersøgelsen blev designet. Ingen abe blev tvunget til at deltage, men det var helt frivilligt, om de ville se på billederne eller ej.

Laura Simone Lewis ser frem til alt, hvad vi vil kunne lære om aber.

“Måske vil vi i fremtiden begynde at forstå bedre, hvordan de husker, og om de savner personer, der ikke længere er sammen med dem,” siger hun.

Studiet er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Psychological and Cognitive Sciences.