Den 6. maj 2019 udgav FNs naturpanel IPBES (The Intergovernmental Science-Policy Platform on Biodiversity and Ecosystem Services) den til dato mest omfattende og veldokumenterede rapport, som undersøger effekterne af menneskelig udnyttelse af klodens natur. Rapporten fastslår og advarer om, at vi er i gang med den sjette masseudryddelse af arter – denne gang menneskeskabt. Det vil få enorme konsekvenser for både natur, dyr og mennesker, hvis ikke vi handler nu.
Evalueringen af menneskeskabte forandringer i den globale natur og biodiversitet gennem de sidste 50 år er udarbejdet af 145 af verdens førende forskere med bidrag fra yderligere 310 eksperter og er baseret på ca. 15.000 videnskabelige kilder og observationer. For første gang i så stor en skala bygger en rapport også på lokal viden og kendskab til naturen. Rapportens konklusioner er mildest talt alarmerende.
Orangutangen og over 1 million andre arter i fare for at uddø
Rapporten afslører blandt andet, at over 1 million ud af de estimerede minimum 8 millioner eksisterende arter, herunder orangutangen, risikerer at uddø – de fleste indenfor årtier. Antallet er højere end nogensinde før, og det er allerede op til flere hundrede gange højere end de sidste 10 millioner års gennemsnit.
Men ifølge Forbes Science er antallet af plante- og dyrearter, der er i fare for at uddø, sandsynligvis meget højere, end rapporten konkluderer. Undersøgelsen bag rapporten inkluderer nemlig ikke mikrober som f.eks. bakterier og visse former for alger og svampe. Mikrober har en enorm betydning for opretholdelse af økosystemer. De står blandt andet for nedbrydning af dødt organisk materiale, så essentielle næringsstoffer kan frigives i en form, som planter kan bruge. De kan fiksere nitrogen fra luften og forhindre udpining af jorden, der kan skabe ørkenlignende tilstande og besværliggøre plantevækst. Hvis sådanne mikrober også er i fare for at uddø, er situationen derfor endnu mere kritisk, end rapporten afslører.
Rapporten afslører desværre også, at hastigheden, arterne uddør med, er stigende og langt større end den uddøen, der altid vil finde sted som en naturlig og evolutionær proces i en dynamisk verden. Sir Robert Watson, formand for IPBES, forklarer, at “økosystemernes helbred forringes i større hast end nogensinde før”. Fem gange tidligere i historien har vores klode overværet masseuddøener af arter som følge af naturlige årsager som naturkatastrofer. Nu står vi i det tidlige stadie af en sjette masseuddøen – der denne gang er menneskeskabt.
Over 1 million plante- og dyrearter risikerer at uddø, og 500.000 dyrearters habitater, inklusive orangutangens, kan ikke længere støtte dem på lang sigt. Video fra IPBES.
Hvad er årsagerne til det enorme tab af biodiversitet?
Rapporten tegner et dystert billede af fremtiden. Forklaringen finder man hos os mennesker og vores udnyttelse af naturen – især gennem de sidste fem årtier.
Rapporten fremhæver de fem væsentligste direkte drivkræfter bag udviklingen fra størst indflydelse til mindst indflydelse:
- Forandringer i måderne, vi udnytter land og vand på.
- Direkte udnyttelse af organismer f.eks. gennem jagt, fiskeri, mineraludvinding og tømmerproduktion.
- Klimaforandringer – selvom de indtil videre kun er nummer 3 på listen, fremhæver rapporten, at hvis ikke klimaforandringerne stoppes eller bremses, ender de med at blive den største drivkraft bag det globale tab af biodiversitet.
- Forurening.
- Invasive arter, der har en negativ effekt på den oprindelige og hjemmehørende biodiversitet.
De ovenstående drivkræfter er resultaterne af flere indirekte årsager, blandt andet forbrugeradfærd, befolkningsvækst og et globalt fokus på økonomisk vækst fremfor bæredygtighed.
Til trods for det faktum at klimakrisen er en af flere faktorer i den større biodiversitetskrise, så er det i dag klimaet, der dedikeres flest indsatser til, mens langt mindre opmærksomhed gives til biodiversitetskrisen. Biodiversitet er tydeligvis fortsat den lille i søskendeforholdet med klima. Det er naturligvis stadig ekstremt afgørende, at der er fokus på seriøse foranstaltninger i forhold til klimaforandringer, men biodiversiteten er grundlaget for, at jordens økosystemer fungerer, og kræver derfor et tilsvarende fokus. Set i lyset af rapporten, er det væsentligt, at biodiversitetskrisen tages mere alvorligt og anerkendes som en af de største trusler mod både dyre- og planteliv samt menneskeheden.
Hovedårsagerne til tabet af biodiversitet drives af menneskers udnyttelse af naturen og dens ressourcer. Video fra IPBES.
Hvad betyder biodiversitetskrisen for os?
Vi mennesker er ikke blot årsagen til tabet af biodiversitet. Vi er også potentielle ofre for det. Ifølge professor Settele udgør tabet “en direkte trussel for menneskets velbefindende i alle verdens regioner,” fordi vi og alle andre arter er afhængige af økosystemerne. Blandt andet bidrager økosystemer til naturens stabiliserende funktioner, som er komplet uundværlige for menneskeheden. Når økosystemer forringes og går tabt, mister vi derfor også dele af vores levegrundlag.
Selvom der er kommet et større fokus på klima og bæredygtighed i de seneste år, og der er blevet sat globale mål for at reducere det menneskelige fodaftryk gennem blandt andet Verdensmålene og Paris-aftalen, er det ikke nok. Ifølge rapporten kan vi ikke længere nå de globale mål, der er fastsat i Aichi-målene, Verdensmålene og de kortsigtede mål i Paris-aftalen, hvis deadline falder inden år 2030. Nye globale mål kan kun nås, hvis der sker fundamentale og systematiske ændringer på tværs af alle sektorer. “Gennem omdannende ændringer kan naturen stadig bevares, genoprettes og bruges bæredygtigt,” fortæller sir Robert Watson.
Hvad kan der gøres?
Ifølge rapporten er det altså ikke for sent at rette op på biodiversitetskrisen, men det kræver en enorm global indsats. Alle sektorer kloden over må arbejde sammen for at forstå og adressere de underliggende årsager, som rapporten har fremlagt – både de direkte og indirekte – og sætte nye globale og konkrete mål, der må og skal overholdes.
Rapporten anbefaler, at der tages meget større hensyn til den vilde natur og havene i alle menneskelige foretagender, at fødevareproduktionen og landbrug effektiviseres og gøres bæredygtig, at fossile brændsler erstattes med vedvarende energi, og at det globale samfund går væk fra det overskyggende og begrænsede fokus på økonomisk vækst og i stedet fokuserer på bæredygtighed.
Rapporten understreger yderligere, at globale og regionale aftaler og initiativer kan drage stor fordel af oprindelige folk og lokalsamfunds perspektiver, viden og forståelse for økosystemer. Baseret på en undersøgelse af jord, der forvaltes af oprindelige folkeslag – hvilket er mindst en fjerdedel af det globale jordareal – forringes biodiversiteten i disse områder langsommere end i områder, der ikke er forvaltet af lokalsamfund. Men den er under stigende pres. Anerkendelse af oprindelige folkeslag og lokalsamfunds rettigheder, viden, praksis og institutioner samt en styrket inddragelse og deltagelse i forvaltningsprocesser vil ikke blot forbedre deres livskvalitet men også styrke naturbevarelsen og den bæredygtige anvendelse af naturen.
Tid til nye mål
IPBES-rapporten er udarbejdet som et værktøj til beslutningstagerne, der deltager i det internationale topmøde om biodiversitet i Beijing i 2020. Set i lyset af rapporten, er topmødet i 2020 afgørende, og der skal tages vigtige beslutninger om nye globale mål og rammer for biodiversitet og natur.
Indtil der sættes nye konkrete mål på topmødet, er det afgørende, at der opretholdes og igangsættes indsatser for at modvirke drivkræfterne til biodiversitetskrisen, og at der på alle planer tænkes bæredygtigt. Du kan hjælpe ved at prioritere en bæredygtig hverdag og reducere dit eget fodaftryk på naturen. Du kan også hjælpe ved at støtte vores arbejde for skovbevarelse og bemyndigelse af lokalsamfund for bæredygtig naturforvaltning her >>
